Author Archives: Mona Ljungberg

  • 0

I anledning af 9. april

Category:Ignoranter,seneste nyt

Cirkelines far ”Jannik Hastrup” har elsket at lave små hyggelige tegnefilm, der taler til børnene og alle  barnlige sjæle.

Jannik Hastrup ville elske fortsat at lave hyggelige tegnefilm: om tændstikpigen Cirkeline og cykelmyg og dansemyg, men han kan ikke længere. Hans hoved er fyldt med virkelighedens uhyggelige billleder af børn og voksne, der dræbes i krig og i havene, når de forsøger at flygte fra krig og leve.

link til filmen her

Ignoranterne er en animationsfilm om nutidens ignoranter og magelighed. En opsang måske. Men mest af alt et opråb til de mange, der ignorerer,  om at lade menneskeheden  komme hinanden og os alle ved. Og især mennesker i nød.

Den 9. april er en mindedato ikke bare om besættelse, men om at række hånden ud, om at sige nej og gøre modstand mod folkedrab.

Produceret af JH-tegnefilm

  • 0

Som en dårlig genudsendelse

Category:seneste nyt

Stort set hver dag kan vi høre, se og læse i medierne om de dårlige livsvilkår, Danmark byder asylsøgere og deres børn. – Og om mennesker, der er flygtet fra tortur i deres hjemland spærres inde i Ellebæk-fængslet under uværdige forhold.

Asylsøgernes nedbrydende  livsvilkår i dag, er som at se en genudsendelse fra årene 1998 – 2008. Regeringens begrundelse for at behandle mennesker så dårligt i Danmark er som at høre en genudsendelse af  i årene 1998 – 2008: “de har fået afslag på asyl, og så har de ikke ret til at være her.” 

Men det er sandsynligvis lige nøjagtigt hvad mange af de afviste asylsøgere har: ret til at være her. For i Danmark gives afslag til mennesker, der risikerer at dø og blive mishandlet i de lande, de er flygtet fra. – Og derfor er det afslagene, der er noget galt med og ikke de mennesker, der har søgt beskyttelse her fra død og ødelæggelse. 

Der er en grund til, at mennesker vælger at blive i Danmark under uværdige nedbrydende forhold. Nemlig at forholdene i oprindelseslandet er endnu mere nedbrydende. Så simpelt er det. 

Hvem styrer hvem med hvad


  • 0

Lysfest for Humanisme 14.12.18.- foran Kærshovedgård 

Category:seneste nyt

Lysfest for Humanisme – Kærshovedgård 
fredag den 14.12. kl. 19

Kærshovedgård er meget andet end tidligere kriminelle udlændinge. På Kærshovedgård er der mennesker som har fået afslag på asyl. Men derfor kan de godt være forfulgte i deres hjemland. I MitAsyl brugte vi ca 15 år med at dokumentere, hvordan der gives afslag på asyl til mennesker, der er i livsfare i deres hjemland. Måske skal vi til at tage den virksomhed op igen!!

– Og hvad angår tidligere kriminelle: I Danmark har vi officielt en 3-deling af magten for at sikre den almene borger bl.a. mod politikeres magtmisbrug. Men dette Retsprincip er et flertal af folketinget ved at nedbryde. Officielt har Domstolene den dømmende magt. Hvis domstolene vurderer, at nogle mennesker er så farlige for samfundet, at de bør i forvaring, så dømmer domstolene de mennesker til forvaring for at sikre det omgivende samfund. – Men domstolene har ikke dømt nogen der er på kærshovedgård til forvaring. Der er mennesker på Kærshovedgård, som har begået noget kriminelt, er blevet idømt en straf og har udstået den.

Et flertal af politikere på Christiansborg har nu overtaget “dommermagten” fra domstolene. (Og det kræver faktisk en grundlovsændring) Hvem bliver de næste, som politikere på Christiansborg finder på at idømme straffe, når de er utilfredse med dommernes kendelse?

Initivtager og arrangør er Anemone Samy, medlem af MitAsyl


  • 0

Angsten

Category:Debat,konventioner,seneste nyt

I Danmark skal man som flygtning leve i evig angst

Hendes to små børn er født i Danmark, efter hun fik opholdstilladelse. Hun kom hertil som barn, og har boet i Danmark i 20 år. De 14 af dem i asylcentre med konstante trusselsbreve og besøg fra politiet med besked om at rejse ud. 

Efter 14 år fik hun endelig opholdstilladelse og fred og turde nu som ung kvinde stifte familie. Hendes mand har asyl fordi han var politisk forfulgt i Syrien. Begge er etnisk forfulgte. 

Og nu al den snak om, at uanset hvor længe man har været i Danmark, kan man blive udvist, og det hele er startet forfra igen: De søvnløse nætter! Mareridtene! De bekymrede tanker. Hvad skal der blive af mig? Min familie? Mine børn? – og sommerfuglene, der blafrer rundt i hendes mave.

Og imens står minister Inger Støjberg og hendes folketingskollega Martin Henriksen på en forsøgsdyrs-ø ud for Stege,  og smiler over hvor lede de nu igen er lykkedes med at være!!!!


Når det er en forbrydelse at bringe sig og sine børn i sikkerhed. 

Hun sidder her med sin lille datter. Et andet sted i Europa er hendes mand og lille dreng. 

De havde sagt til menneskesmuglerne, at ruten ikke måtte gå over havet, og de var blevet lovet en anden mindre farlig vej. – Og da de så blev ført til havet alligevel, var der ingen vej tilbage. Menneskesmuglerne tillader ingen at fortryde. De truer med pistoler, når nogen vil vende om. Ingen må vende om og kunne advare andre. 

Tre blev dræbt undervejs. Alle fik bank af grænsepolitiet inklusiv hende og manden og deres to børn. – Og på sigt kan man ikke overleve som flygtning i sydeuropa

Hun fik først mulighed for at flygte videre, til Danmark hvor hun har familie og måtte så rejse fra mand og børn. En efter en skal man smugles og redde sig og håbe det går godt. Den lille datter er smuglet op nu af nogle fremmede. I live uden at blive voldtaget. Hun er nået frem. Så godt går det ikke for alle små børn, hvor forældrene er tvunget til at hyre en menneskesmugler.

Menneskesmuglermafiaen tjener styrtende med penge på Europas lukkede grænser, krig og forfølgelser. 

Og imens står minister Inger Støjberg og hendes folketingskollega Martin Henriksen på en forsøgsdyrs-ø ud for Stege,  og smiler over hvor lede de nu igen er lykkedes med at  være!!!!


Den slags mennesker, der aldrig bør have magt

Og det hele føles som noget min mor fortalte mig som barn i efterkrigsårene. – Om mennesker, som ingen ville have. -Om mennesker som druknede og blev skudt under flugten fra lande, hvor de ville blive mishandlet og dræbt, hvis de var blevet. – Om mennesker, der blev behandlet som umennesker, af mennesker der opførte sig umenneskeligt og var grænseløse i deres ondskab og grådighed efter penge og magt. – og om fremtiden, der aldrig mere måtte give den slags mennesker magt

Og imens står minister Inger Støjberg og hendes folketingskollega Martin Henriksen på en forsøgsdyrs-ø ud for Stege,  og smiler over hvor lede de nu igen er lykkedes med at være!!!!


Kom og vær med alle der kan

Vi vil huske hinanden på, at menneskerettigheder er noget vi giver hinanden, og de er kun ”menneske”-rettigheder, hvis de gælder alle mennesker. (Arrangører er Mellemfolkeligt Samvirke m.fl.)

Mandag den 10. december er der samling 

København, Rådhuspladsen.16.30 – 17.30 (og ved Folketinget kl. 10)

Århus, Rådhuspladsen kl 18

Odense, Amfipladsen kl 17

Ålborg, Toldbod Plads kl. 18.30

Svendborg, Gerrits Plads kl. 16.30 – 17.30

 

Kom og vær med alle der kan


Stop politikere med en fandens dårlig moral

Med venlig hilsen
Mona Ljungberg, Forkvinde Mit Asyl

Medlemsskab og støttebidrag kan indbetales til bankkonto: reg.nr 8401 konto 103 8399
eller Mobilepay: 27529. Medlemsskab: 200 kr årligt. Pensionister: 100 kr årligt.
Kontanthjælpsmodtagere: gratis


  • 0

Den 10. december burde være glædens dag, kom

Category:seneste nyt

Den 10. december burde være glædens dag, kom!

Den 10. december burde være glædens dag. Her er det præcis 70 år siden FN’s menneskerettighedserklæring blev vedtaget. Et stor at antal stater blev enige om, at beskytte menneskers ret til liv og trivsel og at det aldrig måtte ske igen. For baggrunden var trist. En verdenskrig og folkemord på mange millioner mennesker: hovedsageligt jøder, romaer og muslimer.

I øjeblikket udfordrer Danmarks regering og danske politikere konstant de menneskerettigheder, der er så dyrebare. Senest med finanslovsudspillet for 2019.

Mandag den 10. december kl. 16.30 – 17.30 er der samling på Rådhuspladsen.

Vi vil huske hinanden på, at menneskerettigheder er noget vi giver hinanden, og de er kun ”menneske”-rettigheder, hvis de gælder alle mennesker. (Arrangører er Mellemfolkeligt Samvirke m.fl.)

Kom og vær med alle der kan

Sammen kan vi gøre noget, som vi ikke kan gøre hver for sig

Stop politikere med en fandens dårlig moral


Med venlig hilsen

Mona Ljungberg
Forkvinde – MitAsyl


  • 0

De der frygter konventionerne!!!!

Category:konventioner

De, der frygter konventionerne

Sass Larsen, Martin Henrik m.fl ligesindede, der er eller der søger ind i Folketinget har kvaler med konventionerne om menneskerettigheder. For kun statsmagten kan stilles til ansvar for menneskerettighedsdomstole og for at krænke almindelige borgeres rettigheder. Folketingsmedlemmer er en del af statsmagten! Så derfor


Havde konventionerne om menneskerettigheder ikke eksisteret

Var det danske domstolssystem i 1985 sluppet af sted med at stemple en af Danmarks mest hæderspriste dokumentar-journalister, Jens Olav Jersild, for udbredelse af racisme.

– Og sluppet af sted med at straffe journalister for at oplyse om og afsløre en racistisk gruppe.

Læs mere her


Havde konventionerne om menneskerettigheder eksisteret inden 1935 

Havde konventionerne om menneskerettigheder eksisteret inden 1935 Havde konventionerne om menneskerettigheder eksisteret, og ikke mindst havde de europæiske statsledere overholdt dem, var millioner af jøder og romaer ikke blevet slavegjort, udsultet, tortureret og udslettet i Europa under 2. verdenskrig.

Havde konventionerne om menneskerettigheder eksisteret inden 1935

Havde konventionerne om menneskerettigheder eksisteret, og ikke mindst havde de europæiske statsledere overholdt dem, havde landene udenfor Tyskland taget imod de udstødte jøder, også selvom det drejede sig om millioner, i årene op til 2. verdenskrig.


Overholdt europæiske statsledere konventionerne i nutiden

Overholdt europæiske statsledere konventionerne i nutiden og arbejdede for at menneskerettigheder som beskrevet i konventioner skulle være hver mands ret, ville tusinder af menneskeliv blive reddet hver dag, i stedet for at gå til grunde i krig, ørkner og have under flugt, eller i slaveri. – Og ingen mennesker skulle føle sig mindreværdige pga deres etnicitet og nationalitet og hudfarve.


Kort sagt

Fandens moralister tordner imod Menneskerettighedskonventionerne, fordi

Konventioner om menneskerettigheder er bestemmelser om, at staters magthavere skal opføre sig ordentligt over for de befolkninger og personer, de har magt over uanset hvor og hvordan man blev født og i hvilken social sammenhæng og kulør eller mangel på samme. – Grunden til at de tordner imod konventionerne.


Med venlig hilsen
Mona Ljungberg, Forkvinde Mit Asyl


Medlemsskab og støttebidrag kan indbetales til bankkonto: reg.nr 8401 konto 103 8399

eller Mobilepay: 27529. Medlemsskab: 200 kr årligt. Pensionister: 100 kr årligt. Kontanthjælpsmodtagere: gratis


  • 0

Moralens vogtere

Category:seneste nyt

Moralens vogtere


Hvad er det for en moral, der stavnsbinder børn til at vokse op i krigen og dens ødelæggelser


Politikerne, der taler moral
Politikerne, der taler moral, har selv deres på det tørre: økonomisk tryghed i overflod, og tryghed når de træder ud ad døren fra deres hjem. De har et hjem. De har el. De har vandhaner med vand. De har transport og forsikring og kan ringe efter håndværkeren, når der går et vandrør og skal laves samtalekøkken. De har aldrig skullet opbygge et land!!!This text area show all text.....

Ethvert barn der lever i krigsområder
Ethvert barn der lever i krigsområder lever uden adgang til vand endsige samtalekøkkener, men i konstant fare for at træde på en mine. Det samme gælder selvfølgelig, de voksne, der skal passe på børnene.


Læs også Puk Damsgårds artikel om nødhjælp til krigens ofre. En hårdt såret, dreng der fik en bold og en kuglepen i nødhjælp. Han havde brug for en læge og en operation: klik her


  • 0

konventionen beskytter også danskere

Category:konventioner

Havde konventionerne ikke eksisteret

Var det danske retssystem i 1980’erne sluppet af sted med at stemple en af Danmarks mest hæderspriste og dengang kendt som en af Danmarks mest kritiske dokumentar-journalister, Jens Olav Jersild, for udbredelse af racisme. Eller sagt med andre ord, dømme ham som racist, for at oplyse om og afsløre en racistisk gruppe.

I en tv-udsendelse 1985 ønskede Jersild at informere offentligheden og afdække hvad Grønjakkerne var for en slags gruppe og hvad de stod for. Derfor lod Jersild nogle unge grønjakker udtrykke deres racistiske menneskesyn til den danske offentlighed på TV. Udsendelsen var stærkt kritisk over for grønjakkerne.

Det var forståeligt at Grønjakkerne efterfølgende blev dømt for racisme ved de danske domstole. Men Jens Olaf Jersild og hans chef, der havde afsløret Grønjakkernes racistiske adfærd med det formål at få sat en stopper for Grønjakkerne, blev også dømt skyldige i racisme. Af samtlige danske retsinstanser.

Jens Olav Jersild klagede til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol over Danmark. Menneskerettighedsdomstolen underkendte efterfølgende de danske domstole for at have krænket Jens Olavs Jersilds ret til at udøve sit hverv som journalist, da det var åbenlyst, at han ikke selv deler grønjakkernes holdninger.

Fandens moralister – frygter menneskerettighedskonventionerne


  • 0

Men de har jo ikke et land!!!

Category:Debat,land mangler,seneste nyt

Men flygtninge har jo ikke et land, der er deres!!!

Det er simpelt sagt: “de” skal tilbage og genopbygge deres land”.

Men ”de”, flygtninge, har jo ikke et land!!! Tager vi Syrien er det præsident Assads land! 

Ingen syriske mænd, der er flygtet fra Syrien, kan vende tilbage uden at risikere liv og lemmer. I syrien er det strafbart (tortur og dødsstraf) for at flygte fra krigstjeneste for præsident og diktator Assad.

Kurdere kan ikke vende tilbage. Det er strafbart (tortur og dødsstraf) at være kurder. Kurdere blev også forfulgt og tortureret før krigen i Syrien.

Den tilbageværende befolkning i Syrien er heller ikke sikre, hvad enten de er for eller imod præsident Assad. Alene mistanke om at være i opposition er nok til tortur og dødsstraf. Det var det også før krigen i Syrien. Det var faktisk årsagen til oprøret imod præsident Assad og hans regime. Men Assad bliver.

Præsident Assad har fortsat et land: Syrien. Syrien er også stormagters kampplads (land): Ruslands, USAs, Israels, Irans, Saudi-Arabiens land. Men syrerne selv har intet land.

Syrerne selv har intet land. Det samme gør sig gældende for flygtninge fra mange andre steder end Syrien.


  • 0

Den gode nyhed

Category:denis,seneste nyt,spred glæde

Selvom, det er efterhånden ikke helt nyt. Denis (tidligere krigsbarn og udvist asylbarn fra Danmark) nu ung og ved at uddanne sig til sygeplejerske med økonomisk støtte fra Mit Asyls sponsorater,  har igen i år bestået sine eksamener med bravour. 2019 er Denis sidste studieår. Uddannelsen foregår på universitetshospitalet i Sofia. Iøvrigt er Denis en ualmindelig sød ung mand, som vi er stolte af fortsat at kunne støtte.