Author Archives: Mona Ljungberg

  • 0

Lejrene er et dødsrige

Category:I det græske dødsrige "Hades"

Mine dage i Thessaloniki og flygtningelejren ”Softex” er forbi. Jeg er på vej væk fra et Grækenland, hvor flygtninge er som levende begravet i dødsriget ”Hades”.

”Hades er iflg. græsk mytologi et trist sted, hvor sjælene efter døden sendes til og lever et evigt skyggeliv uden alt det, der bragte glæde i jordelivet.

En græsk myte er
dagens virkelighed

”Hades” er i dag mere end en myte. ”Hades” er de store mørke fabrikshaller, som mennesker på flugt fra krig og tortur placeres i, i dagens Europa. Mennesker er levende begravet.

I de sidste par dage har børnefamilierne i de mange lejre i det makedonske område af Grækenland fået lov til at forlade deres fordømte triste hverdag i “Hades” for et kort øjeblik.  Organisationen help refugees har doneret en jule/nytårsudflugt til et tivoli-wonderland inde i byen med karusseller og hoppeborge og radiobiler og der blev lejet busser, så alle børnefamilier blev hentet og bragt.

To af dagene var jeg med i teamet af ledsagere og omsorgspersoner. Det var dybt bevægende at opleve børnenes ansigter lyse op, som var de kommet i himmerige. En mor fortalte, det var første gang i seks år, hendes lille datter oplevede at have det sjovt. Forældrene nød også deres børns glæde og selv at komme ud. Nogle forældre blev selv som små børn over herlighederne.

En dråbe af lykke

Man tændes som frivillig selv af et øjebliks lykke ved at opleve børnenes glæde. Som en dråbe af lykke, der rammer panden og for et øjeblik overskygger den ulykkelighed, man er så fyldt med.  En lille pige på 7 år, der nu sidder på en karrusel i en glædesrus  med sin hånd bundet ind i bandage. Bandagen ligner det, der er indenunder. En bandage om en svært forbrændt hånd. En lille piges hånd. Pigen var faldet og landet med hånden i et af Softex-lejrens mange bål.

I et forsøg på at få lidt varme og for at lave mad, tændes hver dag mange bål rundt ved de mange telte i lagerhallen og udenfor ved containerne også fyldt med mennesker.  Børnene løber frem og tilbage og det er et mirakel, at antallet af alvorlige ulykker har været begrænset. Yderligere: luften i fabrikshallen er tyk af sodpartikler. – Jeg kan ikke lade være med at tænke på, flygtningene har valget mellem at dø af kulde eller tidligt af lungesygdomme fra de mange skadelige partikler. – Og jeg kan forsikre om, at på dødsattesten kommer ikke til at stå “forholdene i Softex-lejren” som dødsårsag, men alt muligt andet.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på: her står hundredvis af telte slået op side.  Går der ild i et af teltene, vil ilden lynhurtigt sprede sig til de andre telte. Fabrikshallen er en stor brandfælle. Pladsen med containere udenfor også. En gnist og et enkelt vindstød, kan lynhurtigt få det hele til at stå i flammer. Folk vil være fanget af hegn og plastik og røg.

Ikke alle lejre i det græske Makedonien er så slemme som Softex-lejren. Men det betyder ikke, at de er gode. De er bare lidt mindre slemme. I nogle lejre, er der mindre træk i den dystre fabrikshal og lagt rockwoll udover teltdugen for at isolere mod kulden.

Jeg er på vej væk, men jeg ved at i skrivende stund, er menneskene i Softex-lejren udsat for endnu en plage. Det er sat ind med bidende frost og vindstød af stormstyrke, og får kulden til at føles som minus 20. Udenfor fabrikshallen er opført nødtoiletter (som den vi ser ved festivaller i Danmark til midlertidigt brug, her i lejrene er de permanente). Fredag har toiletterne fløjet rundt i vinden. Livet for menneskene i Softex. Mener du, jeg har overdrevet, så byt din egen tilværelse ud og prøv det selv!!!

Nødhjælpsorganisationerne 
der forsvandt i den største nød

I nytårsdagene har der været uroligheder med overfald i Softex-lejren. Da jeg besluttede at tage ned og give en hånd med som frivillig, besluttede jeg også, at jeg ville bruge mine gode skriveevner til at beskrive hvad jeg ser.

Jeg har set, at i dagene med overfald forsvandt organisationer med lønnede medarbejdere, eller rettere medarbejderne blev evakueret og  forsvandt. Hvis ikke det havde været for non-profit-organisationenen Intervolve (som jeg en af dagene vil skrive en hyldest til) med os frivillige, ville flygtningene have været helt forladt. Organisationen ”Save the children” har noget de kalder for ”save area” (sikkert område) i dagtimerne for børnene i Softex-lejren. I dagene med overfald, hvor børnene havde allermest brug for sikkerhed, forsvandt også ”Save the Children”.

En Solstråle som en forårsdag

I skrivende stund er isnende koldt i det græske Makedonien og i Softex-lejren. Jeg vil slutte min lille beretning med en solstråle. Om en af de dage, der er som en første forårsdag, som også findes her og som vi kender i Danmark, hvor luften er mild og udtrykket i ansigterne bliver milde som luften.

I den mørke fabrikhal trængte en solstråle ind og lagde sig som en lyskegle ned gennem midterrækken af telte. Som på en første forårsdag, hvor børnene hopper af glæde, kom en lille pige løbende med gadedrengehop ned ad lyskeglen i hallen. Et splitsekund, der altid vil stå printet fast for mit indre blik. En lille pige, der hopper muntert ned af en lyskegle i en stor og ellers mørk og trist fabrikshal i dødsriget “Hades”. En solstråle, der trængte ind.

Jeg håber inderligt, at pigen og alle de andre børn en dag og inden det er for sent får et liv ude i lyset.

Mange hilsner Mona på vej hjem fra Softex-lejren, Grækenland


  • 0

Julekort fra Denis 2015

Category:denis,skab livsgrundlag

Denis_sygepleje

Jeg studerer til sygeplejerske på den medicinske skole i Sofia. Jeg bor i et værelse med to venner i et college-hjem. Vi er venner fra barndommen, og vi har det godt sammen.

Sofia er en meget stor by, smuk og meget spændende. Jeg har ikke meget tid til at gå ud, da jeg har meget travlt med at studere, men engang imellem har jeg lidt fritid og nyder byen. Her er meget forskelligt fra min hjemby. Her er mere moderne og der er mange steder, der minder mig om Danmark. Folk er meget flinke og hjælpsomme.

Mit universitet er meget smukt og moderne. Det ligger i forbindelse med et hospital, og gør det meget nemmere at lære alting, når man kan se det gennemført i praksis med det samme.

Jeg har nogle problemer med det bulgarske sprog. Det er den sværeste del for mig nu, men menneskerne her er meget rare, og de hjælper mig med alt. Mine klassekammerater er meget søde, de er der altid med hvad jeg har brug for, de er meget venlige. Nogle gange går vi ud sammen, så viser de mig rundt i Sofia. Jeg har brug for at kende de forskellige steder jeg kan gå hen, når jeg har brug for noget.

Maden er lidt af et problem her. Der er et college-cafeteria, men maden er ikke god, så vi er nødt til at lave mad nogle gange. Eller i det mindste forsøger vi at lave mad.

Nogle gange føler jeg mig nostalgisk over dem der hjemme , og jeg savner mine forældre og min søster , men det hele bliver lettere, når jeg ser og taler med dem over internettet.

Jeg vil gerne takke alle, der gør denne drøm om at studere til virkelighed for mig, og støtter mig og andre udviste unge økonomisk . Det betyder meget, og jeg er meget taknemmelig .

Glædelig jul fra Denis


  • 0

hverdagens fredelige muslim

Category:Debat

Jeg er så træt af, at hverdagens
fredelige muslimer gøres til noget sensationelt

”Han” der stilles til skue for at vise alsidigheden i mediernes dækning, ”han” som går med til det og stiller sig til skue, gør det i et forsøg på at råbe masserne op, for hvad skal han ellers gøre!

Netop fordi medierne popper ham op som en enlig svale blandt døgnlange og gentagende reportager om nogle få terroriserende muslimer i Europa, (de terroriserende er faktisk få blandt de mange fredelige), får man det indtryk, at det er omvendt: At de terroriserende er i Europa i milliontal og de gode fredelige muslimer er de få.

Jeg kender mange muslimer i Europæiske lande og i Danmark. Jeg kan ikke genkende, det mediebillede, der er skabt!!!  Jeg mener især medierne er medanvarlige for en udbredt rædsel for muslimer i Europa. En så stærk rædsel, så øjnene lukkes for at den jernring, vi kalder fort-europa i virkeligheden er en jernring om de arabiske og asiatiske lande, der holder fredelige almindelige civile muslimer i et rædselskabinet.


  • 0

De udviste Kosovo-børns baggrund

Category:Kosovo,skab livsgrundlag

Mødet med de lukkede grænser

Børnene og de unge mennesker udvist til Kosovo i årene 2006 – 2008, havde som de børn, der kommer til og igennem Danmark i dag, oplevet i krigens og flugtens rædsler. Herunder grænsen, der blev lukket til Makedonien for 1 million mennesker på jernbaneskinnerne, mens kuglerne fløjtede om ørerne på dem bagfra. Mænd blev trukket ud af masserne og skudt. Mange kvinder blev trukket ud og voldtaget.

Europa-vejens mareridt

Da grænserne blev åbnet, sprængt, oplevede børnene den trælse vej op igennem Europa på landeveje og  stuvet sammen i ladvogne i dage- og ugevis. Det skete, at små børn under flugten og i den kaotiske menneskemasse blev adskilt fra deres forældre og først genforenet måneder senere.

Livet med afslag og på stand-by

Børnene oplevede, deres forældre bryde sammen under dyngerne af afslag på asyl i Danmark. Da de kom til Danmark var stemningen ikke som i dag, hvor der trods alt er mange grupper og bevægelser, der hjælper flygtninge i Danmark. 2000 – 2004  var hadsk og kun få rejste sig for at give de børn og deres familier en hånd, selvom krigen rasede i Kosovo og etniske mindretal blev udsat for genocid. Afslagene på asyl fik familierne, selvom de ikke kunne vende tilbage eller sendes tilbage grundet faren for deres liv i Kosovo og Makedonien.

Indførelse af stress-fremkaldende foranstaltninger i dansk lovgivning

Børnene oplevede at bo i asylcentre i 6 – 7 år. Ikke i 1 center men i 10 – 20 centre. De oplevede at blive rykket fra den ene ende af landet til den anden konstant og med dags varsel og deres liv nogenlunde permanent pakket ned  i sorte plastiksække. De oplevede ikke at måtte få undervisning som og med danske børn (apartheid), at skulle leve af underernærende madkasser fra den danske stat. I loven blev indbygget stressfremkaldende og nedbrydende foranstaltninger imod mennesker på flugt og helt bevidst af et politisk flertal i folketinget.

Politi og stats-terror mod børnefamilierne, der søgte til Danmark i deres nød

De udviste børn oplevede, at de selv eller deres kammerater blev tvangsudsendt med stort politiopbud, der kom ind om natten og gennede dem op og af sted. I Danmark. De oplevede at blive skilt fra de mennesker og kammerater, de havde knyttet sig til i Danmark. De oplevede at blive sendt ud til hjem i ruiner og til sult og til tørst. Men ikke til en fremtid.


  • 0

Et halvt menneske…

Category:Debat

mohammed_til_webHan står der, en dybt ulykkelig mand fra Syrien.

Men hvad kan han dog være ulykkelig over? Han har jo asyl i Danmark og en ulønnet praktik med at slæbe tunge lagervarer i en stor virksomhed, for at lære at tale dansk!!!

Hvad mere kan en mand dog ønske sig af sin tilværelse??? 

Joh problemet er, forklarer han: “Jeg måtte efterlade min kone og mine tre børn i Syrien. Det var for farligt at tage dem med i bådene. Min yngste datter er svært handicappet og har brug for hjælp og jeg savner min kone og mine børn, og frygter for deres liv“. Det er 7 mdr. siden, han fik tilkendt asyl og har søgt om at få sin kone og sine tre børn familiesammenført.

Er meningen at de skal slåes ihjel?

Endnu intet svar fra Udlændingestyrelsen. Det er en uacceptabel lang sagsbehandlingstid. Manden er ved at gå helt fra koncepterne og hans kone og børn i Syrien er i fare for at blive udslettet. Man kan ikke lade være med at tænke, men det er måske også meningen med de lange sagsbehandlingstider. Det er svært at få øje på anden mening. 

Læger Uden Grænser melder, at folk sidder fanget ved grænsen til Jordan og Tyrkiet. Grænserne er lukket, fordi Europa har lukket grænserne og hvilken studehandel er indgået med de europæiske stater! Folk sidder fast og dør af sult og kan heller ikke tage ind i Syrien, der dør de af bomberegnen fra regimet, IS, Rusland, US, Danmark og gud ved hvor mange andre, der gerne tager del i et slagsmål, så længe, de ikke selv skal i ilden. Og det er ild (ildbomber), der kastes ned over de civile syrere. De går op i flammer, der sletter sporene af de døde.

Min yngste datter er handicappet”, fortæller Mohamad. “Der skete et uheld ved fødslen“. Før krigen gik datteren på specialinstitution i Syrien og fik hjælp. Han sms’er mig et billede af sin handicappede datter. Han sender flere billeder. Han tror vist, at hans lille datters ulykke kan hjælpe gang i Udlændingestyrelsens sagsbehandling. Jeg nænner ikke at fortælle ham, at i Danmarks regering hersker en kynisme og ondskabsfuldhed, så deres første tanke vil være, hvordan de kan forhindre Danmark i at komme hans datter til undsætning.

Jeg siger det ikke til ham, og har istedet rykket udlændingestyrelsen. Men jeg kender godt trummerummen og hele tovtrækkeriet som nu går i gang. Det er aldrig asylsøgere, der har brændt mig ud. Men det gjorde det danske system på et tidspunkt. – Men jeg kan ikke se passivt på, at mennesker holdes fanget i dødsfabrikker. Syrien er en dødsfabrik. 

Mona Ljungberg

Mohamads kone og børn blev tilladt familiesammenføring 8 mdr. efter ansøgningen. Det lykkedes på rekordtid Mit Asyl at samle penge ind til flybilletter og visum. 

Kommunerne er ikke længere forpligtiget til at skaffe bolig til flygtninge. Mohamad og hans familie blev i første omgang indlogeret på en hospitalsstue. De er flyttet i egen bolig. Mohamad har under hele forløbet haft arbejde. Først i praktik med løntilskud. 


  • 0

De “legale” og de “illegale”

Category:legal-illegal Juli/2015: De legale og de illegale

Kære alle

I en lille uges tid har jeg fulgtes med nogle af de mange fordrevne mennesker på deres vej frem til Europa. Millioner af mennesker er på flugt fra Islamisk stat i Syrien og Irak. Andre er på flugt fra overgreb og ufred i Afghanistan og andre steder.

Mennesker som dig og mig. Nogle har ingen penge.  Nogle har lidt. Og nogle har mange. Men fælles for dem alle er, at de ikke ”kun” er ofre for krig. EU-staterne har skabt en ny verdensorden: de “legale” og de “illegale”. De lovlige og de ulovlige (eksistenser), oversat til dansk.

Ind imellem møder de “illegale” en godgørende sjæl. Men ikke kun. De “illegale” lænses for penge overalt på deres vej op igennem Europa. Penge, der kunne bruges til at genetablere en tilværelse i et sikkert land, går i høj grad til småkriminelle og til mafiaen (de legale).

I den kommende uge udsender jeg hver dag et lille stykke dagbog fra min hjemtur i følgeskab med flygtninge, Dagbogen har jeg kaldt: ”We found some illegals” (Vi fandt nogle illegale). Det er der en grund til, vil I se ved rejsens afslutning. Følg dagbogen på linket her


Makedonien_Kumanovo_2015

De mange flygtninge skal gennem Makedonien for at komme til et af de velhavende EU-lande. Makedonien er gennemsyret af korruption. Præsidenten er tillige i gang med at omdanne hovedstaden til et palads med utallige statuer og fontainer. Men der er ikke meget palads over almindelige menneskers boliger og småværksteder og dagligdag. Nogle giver. Flere tjener lidt på flygtninge. Nogle tjener rigtig meget.


  • 0

Uddannelseshjælp til udviste Kosovo-børn

Category:skab livsgrundlag

Børn udvist til Kosovo var ude af danskernes øjne
– Men ikke af Mit Asyls sind

Mit Asyl har i en årrække støttet udviste børn og unge mennesker i Kosovo.

Børnene bliver netop ikke ved med at være børn, og fattigdommen i Kosovo er stor.

Nogle af de børn, der har haft psykiske ressourcer til at gennemgå et uddannelsesforløb, har vi valgt at søge økonomisk støtte til og bruge medlemskontingenter på. Vores håb er, at de unge mennesker får et ordentligt voksenliv, til trods for så mange barske oplevelser, de har været udsat for i opvæksten i form af krig og uvished og nød.

Denis på billedet, studerer med Mit Asyls hjælp til sygeplejerske i Bulgarien (sygeplejeuddannelsen i Kosovo lever ikke op til internationale anerkendte standarder). Studiet er gratis for Denis pga hans fine karakterer. Logi og bøger skal betales. 2019 efter 4 års studium bliver Denis færdig med sin uddannelse.

Magbule har i 2 år været på sprogskole i Kosovo, og den var ikke var gratis.

Dalila har i 2 år studeret engelsk sprog og litteratur på universitetet i Kosovo. Også her har Mit Asyl støttet med bøger, computer og transportpenge.

Rijalda, er ikke fra Kosovo. Rijalda og hendes familie blev tvangsudsendt til nabolandet Makedonien efter mange år i Danmark. Rijalda har ikke kunnet bruge de offentlige uddannelsesinstitutioner. I lange perioder har Rijalda været syg. Det har derfor været mere relevant at give Rijalda en computer, som hun kunne bruge til at lære programmering hjemmefra.

 Tak til for økonomisk støtte: Bodil Petersen fonden, SL, Græsrodsfonden, Hotelejer Andreas Harboes fond.