Beboere i udrejsecentre kan også smittes. Appel!

“Mit Asyl og Støttekreds til Flygtninge i Fare har sammen med en række andre foreninger tilsluttet sig nedenstående appel vedtaget  af “Lysfest for humanisme ved Udsendelsescenter Kærshovedgård” 14. marts 2020. (initiativtagere: Konni Nørlem og Jette Aaroe)

Appel til de danske myndigheder og politikere om beskyttelse af beboerne i landets udrejsecentre under corona-epidemien

Til

Sundhedsminister Magnus Heunicke, Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye, direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm sundhedsordførere Kirsten Norman Andersen (SF), Frede Hvelplund (Ø), Rasmus Horn Langhoff (S), Martin Geertsen (V), Stinus Lindgreen (Rad.V.), Per Larsen (K), Liselotte Blixt (DF), Henrik Dahl (Lib. A.), Susanne Zimmer (tidl. Alt.)

I landets udrejsecentre føler beboerne sig meget utrygge i den nuværende situation med corona-epidemi. De vil gerne være med til at forebygge smittespredning og ønsker derfor at kunne følge de danske sundhedsmyndigheders vejledninger og anvisninger i forbindelse med corona-epidemien.

Beboerne er underlagt en række vilkår, som ikke yder dem god beskyttelse mod smitte med corona-virus. I modsætning til de regler og anvisninger, der udstikkes for befolkningen i resten af Danmark, tvinges beboerne i udrejsecentrene til fortsat at bo og leve mange samlet på et sted. De bor meget tæt på små værelser, spiser sammen i store grupper (undtagen på Sjælsmark) og er nu underlagt meget skrappe restriktioner mht. at forlade udrejsecentret (mange har børn og familie i Danmark).

Vi appellerer til de danske myndigheder og politikere om følgende:

· at beboere, som har familiemedlemmer eller venner i Danmark, der over for myndighederne tilkendegiver, at de kan have dem boende (give kost og logi), får lov til at forlade Udrejsecentret og have midlertidig bopæl her, indtil corona-epidemien er overstået

· at de øvrige beboere i videst mulig omfang får tildelt et et-mands værelse for at forebygge smittespredning.

· at beboerne får tildelt tilstrækkeligt med håndklæder, sengetøj, håndsprit m.m. for at kunne opretholde den påkrævede hygiejne

· at beboerne ikke tvinges til at spise i kantiner, men får ret til at spise og lave kaffe og te på egne værelser for at forebygge smittespredning

· at beboerne på landets udrejsecentre får samme sundhedsfaglige behandling, som befolkningen i Danmark

· at beboerne får skriftlig information på deres eget sprog om, hvordan de skal forholde sig for at undgå smitte og hvordan de skal forholde sig, hvis de bliver syge på udrejsecenteret og under besøg uden for udrejsecenteret

· at beboerne bliver orienteret om hvordan de tilkalder hjælp, og om hvilken sundhedsfaglig pleje og omsorg de vil få i forbindelse med et sygdomsforløb på udrejsecenteret.

Vi opfordrer til, at de sundhedsfaglige myndigheder gennemgår og vurderer risikoen for både smittespredning i udrejsecentrere men også for den enkeltes sundhedsrisiko i forbindelse med sygdomsforløb, hvor patienten skal forblive på udrejsecentret.

Følgende foreninger/organisationer og enkeltpersoner har tilsluttet sig appellen:Foreninger/organistationer:

  • Et anstændigt Danmark (Bodil Hindsholm Hansen)
  • SOS racisme Danmark
  • Mit Asyl – Støttekreds til Flygtninge i fare
  • Kvindernes internationale liga for fred og sikkerhed (Solvejg Sieg Sørensen)
  • Feministisk initiativ (Ida Damgaard)
  • Aarhus for solidarity (Laetitia Karsdottir)
  • Fairplay
  • Støtte og solidaritet til flygtninge – Stay human (Jonathan Zacho Bruun)
  • Stop diskrimination (Steen D. Hartmann)
  • Center for interkulturel Dialog
  • Fællesinitiativet mod racisme og diskrimination (Lene Junker)
  • Hjælp til karantæneramte (Ditte Olivia Corfixen)Aarhus for mangfoldighedKomiteen for udlændinges retssikkerhed (Helge Ratzer)Katolikker i dialog

Samt en lang række enkeltpersoner

Sammen kan vi gøre noget – som vi ikke kan gøre hver for sig.

Mona Ljungberg, Samir Behric, Helin Sulejman og Ayub Osman


Mit Asyl stiller endvidere spørgsmål ved lovligheden at de såkaldte “motivationsfremmende sanktioner til at udrejse af Danmark”, da det med lukning af Danmarks grænser er blevet umuligt for beboerne i udsendelsescentrene at forlade Danmark.

Raske flygtninge invalideres under flugten

Jeg har den 22.11.2019 sendt følgende brev og kvoteasylansøgning til: 

Udlændinge og integratonsminister
Mattias Tesfaye

Kære Mattias Tesfaye

Iflg. dine udtalelser til medierne 30. juli, har regeringen besluttet at Danmark fra i år igen skal tage imod flygtninge via FN-systemet, såkaldte kvoteflygtninge og at det som tidligere vil være nogle af de mest sårbare, der vil blive tilbudt asyl i Danmark.

Nok ikke overraskende, synes jeg og den forening og Støttekreds, som jeg er forkvinde for, at dette tiltag fra regeringens side til at beskytte forfulgte mennesker, er fint og godt.

Og nu til baggrunden for min henvendelse: jeg henvender mig angående en syrisk flygtning, Abdulrahman Aliiam, der 12. november i år fik kørt sine ben af et tog på flugtruten igennem Bosnien i byen Zvornik. Abdulrahman Aliiam er nu svært invalideret, siger sig selv, og står nu til udskrivelse fra hospitalet til en lejr, og vil sandsynligvis ikke overleve de barske forhold i de bosniske lejre.

Jeg er selv netop kommet hjem fra Bosnien efter at have tilbragt en måned med frivillighjælp til migranter og flygtninge. De få lejre, der er oprettet som nødhjælp, var overfyldte og derfor sov endnu flere udenfor lejrene end indenfor. Og sådan er det stadig i og med at flygtninge og migranter hverken kan komme frem til EU eller tilbage, hvor de kommer fra.

Migranter og flygtninge er let genkendelige på deres mørkere hår og hud. Jeg så, hvordan de blev gennet af busser og toge. I nordvestlige Bosnien jagtet gennem gader at politiet, alene på baggrund af deres udseende og etnicitet, og sendt til en kz-lejr i bjergene. Kz-lejren, Vucjak ligger i bjergene ved Bihac på en losseplads i et mineret område.

Jeg så migranter og flygtninge gennembanket og tortureret af kroatisk politi, når de havde forsøgt at passere grænsen til EU. Flygtninge får ikke lov til at søge asyl i Kroatien. De får i stedet tæv og bliver tortureret og frarøvet alt. Nogle bliver kastet i floden. Nogle bliver skudt. Lighuset i Bihac er overfyldt med flygtninge. Man overvejer at købe flere fryseskabe. Ikke at forsøge at holde folk i live.

Abdulrahman Aliiam er flygtning og havde tidligere forsøgt at komme ind i EU via Kroatien, og blev som så mange andre før ham udsat for tortur og tvunget tilbage til Bosnien. Han var på vej tilbage til Serbien for at forsøge at komme ind i EU ad den vej. Han snublede på togskinnerne og blev ramt af toget.

Ved skæbnens ironi er han så nu så sårbar, så han kan kandidere til at blive kvoteflygtning. Man kan ikke forvente UNHCR får øje på ham. Intet fungerer i Bosnien.

Jeg er som nævnt hjemme i Danmark nu. Jeg er med i en international gruppe af frivillige, der lægger vores indsats ude i felten, i den Bosniske felt. Det er på denne baggrund, at jeg er blevet indviet i Abdulrahman Aliiams tunge skæbne.

Jeg vedhæfter også den engelske beskrivelse, som jeg har modtaget af begivenhedsforløbet og Abdulrahman Aliiam’s baggrund. (link til læsere af websiden her)

Og håber du som minister vil se velvilligt på sagen.

Med venlig hilsen
Mona Ljungberg

Børn bag gitter

Børn lever omgivet af gitter i Sjælsmark. Gitter alle vegne. Det er massivt og ligner en interneringslejr, hvad det også er med fængselspersonale ansat.

Hvad skal man med fængselsbetjente i et center for asylsøgere med børn. Afviste asylsøgere eller ej. Børn er ikke kriminelle. Forældrene i Sjælsmark heller ikke. Og heller ikke andre voksne i Sjælsmark uden børn. De har bare søgt asyl, fordi de frygter for deres liv i de lande de kommer fra. Også selvom den danske stat ikke frygter for asylsøgernes liv. – Men det burde den danske stat måske…

  • Hvert et menneske, der udsendes af Danmark og forsvinder, er et forsvundent menneske for meget.
  • Hvert et menneske, der udvises af Danmark og tortureres, er et tortureret menneske for meget.
  • Hvert et menneske, der udvises af Danmark og dræbes, er et dræbt menneske for meget
  • Hvert barn, der lever bag gitter og under fængselslignende forhold i Danmark, er et statsmisrøgtet barn for meget.

Indenfor i bygningerne er Sjælsmark ligeså trøstesløst som udenfor

Tvangsudsendt ung blev myrdet

Tvangsudsendt ung blev myrdet

I 2015 blev to afghanske forældreløse unge brødre tvangsudsendt til afghanistan. Danmark afslog dem asyl med begrundelsen, at den ældste af de to brødre, Vahid på 23 år var gammel nok til at passe på sin 16-årige lillebror Aboli.

– Vahid er nu tilbage i Europa, i Grækenland,  og fortæller (iflg. Politiken), at hans lillebror Aboli kort efter ankomsten til Kabul blev taget af Taliban og stenet ihjel. Vahid selv lykkedes det efter nogle dage i fangenskab at flygte og efter endnu en årelang og farlig flugt er han landet i Grækenland.

Politiet, der arresterede og ledsagede de to unge brødre ud til Afghanistan, siger de bare fulgte ordre. Den ansvarlige minister for tvangsudsendelsen, Inger Støjberg, havde travlt med at spise kage og drikke coca-colaer og fejrer sine lovstramninger, men har ikke travlt med at tage ansvar for resultatet af hendes ugerninger.

Mere i Politiken
https://politiken.dk/indland/art7278264/Om-et-%C3%B8jeblik-er-en-af-disse-to-br%C3%B8dre-stenet-ihjel-af-Taleban

Husk lige: Forfulgte får afslag på asyl

Af: Mona Ljungberg

Regeringen siger, at de mennesker, der sidder i udrejsecentre og har fået afslag på asyl ikke er forfulgte og skal udsendes til deres oprindelseslande.  

Men vi er altså nogen, der husker :

  • Mennesker på flugt fra Eritrea, der fik afslag på asyl i hobetal på baggrund af en usand rapport  om ligefrem menneskeværdige forhold i Eritrea. Den usande rapport var udarbejdet af den danske udlændingestyrelse.

  • Vi er nogle der husker og ved og har ligget vandret i måneder og år for at skåne og redde, mennesker på flugt fra krig og forfølgelse I Somalia, der fik afslag som forfulgte, jeg vil påstå alene pga deres hudfarve (flygtningenævnet kaldte forfølgelserne privatretlige konflikter i alle de år, Somalia var udnævnt til verdens farligste land at opholde sig i). Da somaliere igen begyndte at få asyl efter at have siddet fast i udvisningscentre i årtier, var det på baggrund af en kendelse fra Menneskerettighedsdomstolen: netop at heller ikke mennesker fra Somalia må udsættes for tortur og mord. – Danmark er dog under VLaK-regering begyndt at tvangsudsende somaliere, uanset det bringer nogle af de udviste somaliere i livsfare. 

  • Vi er nogle, der stadig husker, for så mange år siden er det ikke, mennesker fra Irak, som Danmark tvang til at bo i udvisningscentre med påstand om, først at Saddam var blevet blidere, siden væltet og siden igen, at krigen i Irak var slut. Det sidste var i 2003 og krigen var lige begyndt!!! Alle andre kunne se bomber og mennesker, der blev myrdet og lovløse tilstande, men ikke den danske VK-regering og asylmyndigheder.

  • Vi er nogle, der husker, mennesker fra Kosovo, som også sad i udvisningscentre i årevis, fordi etniske forfølgelser fortsatte i mange år efter, at Danmark påstod, de var slut. Der var Danmark også ude og lave undergravende aftaler om at sende kosovarer tilbage uden hensyn til, at flertallet var etniske forfulgte minoriteter og derfor ekstra hårdt ramt, da der blev fred.

    Kosovarerne blev ikke sendt til lejre. De blev sendt tilbage til det krigshærgede Kosovo. Udsendte børn sultede og led. Børn, der var vokset op i Danmark.

  • Vi er nogle, der husker, at en lille pige, der uden tvivl ville blive udsat for omskæring ved udsendelse til Nigeria, ikke kunne få behandlet asylansøgning. Flygtningenævnets begrundelse for ikke at tage stilling til pigens beskyttelsesbehov var, at nævnet havde behandlet hendes mors asylansøgning. (Keine hexerei….nævnet tog aldrig stilling til pigens beskyttelsesbehov). Pigens mor var i øvrigt også forfulgt i Nigeria, og havde adskillige ar fra at være blevet knivstukket af lokale myndigheder i Nigeria. Kvinder Fra Nigeria har per automatik fået afslag på asyl.

    Kvinden forsvandt pludselig med sine børn. Hvorhen vides ikke. Ubetryggende at en kvinde og to små børn kan forsvinde fra jordens overflade. I Danmark. Uden at en myndighed løfter så meget som en lillefinger for at finde dem.

  • Vi er nogle, der husker, hvordan afghanske kvinder måtte flygte fra Danmark for at undgå voldtægter og død ved stening eller afbrænding ved tilbagesendelse til Afghanistan. En kvinde gift med en voldelig ægtefælle, fik afslag på asyl med begrundelsen, at hun var gift og dermed havde mandlig beskyttelse. I sin voldelige ægtefælle! En anden, at det havde hun også, uanset hendes mand ikke kunne beskytte hende i og med han selv var forfulgt. I øvrigt har hun også et stort ar på halsen fra dengang Talibanere forsøgte at skære halsen over på hende og troede de havde slået hende ihjel. Men den slags tæller ikke som asylretlig forfølgelse i Danmark.  Efter klager til menneskerettighedsdomstolen og alt hvad der ellers kunne klages til af internationale organer, nåede Danmark frem til at forfulgte afghanske enlige kvinder kunne få humanitær opholdstilladelse – ikke asyl!!! Det er jo bare kvinder, og i dette ligestillingens land…..

  • Vi er nogle, der huske en ung mand, der blev udsendt til Iran og udsat for tortur. En inder, der skete det samme for. En tamilsk dreng, der blev udvist til Sri Lanka og tortureret til ukendelighed. Vi husker også nogle af dem, der blev arresteret og forsvandt ud i den blå luft efter at være blevet afslået asyl og tvangstilbagesendt af Danmark.

  • Ovenstående er mange og dog kun nogle få, jeg trækker frem her i skyndingen. Jeg kunne blive ved og blive ved. I 20 år var mit liv nærmest viet til at hjælpe mennesker i klemme i det danske asylsystem og ikke mindst i klemme i nogle politikeres magtbegær og kynisme.

  • Andre frivillige, der er kommet til hen ad vejen og også har brugt mange år, vil også kunne blive ved og blive ved med at trække viden om mennesker frem, som de har været eller er i kontakt med og har ligget vandrette for at redde. Igennem måneder og år. 

  • Og for at imødegå den sædvanlige: “der er nogle  der kommer i håbet om at finde et arbejde bare, og har fået afslag”…

  • Ja, det kan vi nok finde. Vi kan også finde raske danskere, det lykkes at få en hospitalsseng, fordi det af en eller anden grund er dem magtpåliggende. Men derfor skal vi vel ikke afskaffe alle hospitaler eller få en myndighed til at lyve syge mennesker raske, vel? Eller straffe mennesker for at blive syge. (Selvom det foregår der faktisk også i Danmark)

Intet tyder på den danske asylpolitik er blevet mere retskaffen og mindre løgnagtig. Tværtimod. Men så længe, der er asylsøgere og lejre i Danmark kan løgnen og uretten ikke skjules. – Det er ihvertfald ikke af hensyn til mennesker, der må flygte, at flere partiledere står på ryggen af hinanden for at dumpe flygtninge. Var det af hensyn, stod de på ryggen af hinanden for at hjælpe nogle af de mange mennesker fanget i krig og nød. 

Hensynet til mennesker på flugt er at virke for fred. Arbejde for fred. Jeg hører ingen initiativer fra den danske regering og deres ligesindede DF og Socialdemokratiet om at stoppe krige og skabe mere fred i verden. I stedet jagter de mennesker, som krige og diktaturer og fattigdom har ramt. 

Asyllotteriet – den lange version

Vi arbejder i Mit Asyl på at udvikle en database med en gennemgang af sagsforløb (anonymiserede sager), som vi har været involveret i igennem 15 år.

Det er umuligt at vide nu om databasen bliver færdig, for det er et stort arbejde og mange mange 1000 papirer og oplysninger, der skal systematiseres og tastes ind. Det danske asylsystem er også et studium i dansk bureaukrati,  teknokrati og tilffældigheder.

Ikke desto mindre gør vi forsøget med databasen. Fordi fakta altid er et godt oplysningsgrundlag.

Asyllotteriet: den helt korte versionklik her

Asyllotteriet den lidt længere version klik her

Den nødvendige løgn

Udlændingestyrelsen har givet afslag til 700 asylsøgere, der har oplyst at de er statsløse personer fra Kuwait. Udlændingestyrelsen siger, de 700 mennesker lyver om deres identitet.

I MitAsyl har vi ikke været involveret i de 700 omtalte asylsager. Men vi har været dybt involveret i mange mange asylsager i årene 2000 – 2015 med ministerløgne og hadkampagner mod flygtninge og uhyrligheder i systemet.

Vi har i de år oplevet uhyrligheder som: at “asyl” i en hel del sager blev tilkendt eller afslået alt efter, hvilket land asylsøgeren kom fra, og desværre ikke på baggrund af om pågældende asylsøgers liv var i fare i det “hjemland” de kom fra. Såsom flygtninge fra Irak, Syrien (før krigen), Algeriet, Somalia.

Vi har oplevet irakere, der fik afslag på asyl, da de engang var flygtet fra Saddam Husseins rædselsregime. Vi har oplevet irakere, der fik afslag på asyl, da Saddams rædsler blev afløst af krigens rædsler 2003 – 2008.

Vi har oplevet, at Flygtningenævnet afslog asyl med begrundelsen, nogenlunde sådan en ordlyd: iflg. UNHCR er den generelle sikkerhedssituation ikke af en sådan karakter, at det kan antages at udgøre en risiko i hjemlandet. Om lande hvor bomber hagler ned, eller nogen er i livsfare grundet sit køn eller etnicitet!!!

Vi har oplevet, at UNHCR ikke kunne genkende det danske flygtningenævns fortolkning af deres rapporter og henstillinger til landene om at tildele asyl!!!.

Jo vel er der mennesker, der søger asyl uden grund. Men der er også forfulgte mennesker, der er nødt til at lyve om deres identitet for de danske myndigheder i håbet om at redde livet!!!!!

Og hvad løgne angår, så ville det klæde danske medier at have en vis sund skepsis over for de danske myndigheder, som hverken holder sig fra at lyve eller omfortolke sikkerhedsforholdene i de forskellige lande asylsøgerne kommer fra, UNHCR, Menneskerettighedsdomstolen og bruge gamle uaktuelle rapporter. (Eritrea-sagen er en af de nyere eksempler, som måske kan rodes frem i erindringen).

Og lige nu foregår en stor del af den såkaldte hjælp til flygtninge i nærområder, som tortur og voldtægter i de libyske fængsler af mennesker, der har forsøgt at nå frem til Europa. De europæiske lande, her under Danmark, mener åbenbart, det er bedre end at de drukner på havene. – Og udryddes skal de åbenbart, ikke nøden, men mennesker i nød. Det er så langt langt ude.

Med venlig hilsen
Mona Ljungberg