Category Archives: seneste nyt

  • 0

Beboere i udrejsecentre kan også smittes. Appel!

Category:Asylsystemet,Corona,seneste nyt

“Mit Asyl og Støttekreds til Flygtninge i Fare har sammen med en række andre foreninger tilsluttet sig nedenstående appel vedtaget  af “Lysfest for humanisme ved Udsendelsescenter Kærshovedgård” 14. marts 2020. (initiativtagere: Konni Nørlem og Jette Aaroe)

Appel til de danske myndigheder og politikere om beskyttelse af beboerne i landets udrejsecentre under corona-epidemien

Til

Sundhedsminister Magnus Heunicke, Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye, direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm sundhedsordførere Kirsten Norman Andersen (SF), Frede Hvelplund (Ø), Rasmus Horn Langhoff (S), Martin Geertsen (V), Stinus Lindgreen (Rad.V.), Per Larsen (K), Liselotte Blixt (DF), Henrik Dahl (Lib. A.), Susanne Zimmer (tidl. Alt.)

I landets udrejsecentre føler beboerne sig meget utrygge i den nuværende situation med corona-epidemi. De vil gerne være med til at forebygge smittespredning og ønsker derfor at kunne følge de danske sundhedsmyndigheders vejledninger og anvisninger i forbindelse med corona-epidemien.

Beboerne er underlagt en række vilkår, som ikke yder dem god beskyttelse mod smitte med corona-virus. I modsætning til de regler og anvisninger, der udstikkes for befolkningen i resten af Danmark, tvinges beboerne i udrejsecentrene til fortsat at bo og leve mange samlet på et sted. De bor meget tæt på små værelser, spiser sammen i store grupper (undtagen på Sjælsmark) og er nu underlagt meget skrappe restriktioner mht. at forlade udrejsecentret (mange har børn og familie i Danmark).

Vi appellerer til de danske myndigheder og politikere om følgende:

· at beboere, som har familiemedlemmer eller venner i Danmark, der over for myndighederne tilkendegiver, at de kan have dem boende (give kost og logi), får lov til at forlade Udrejsecentret og have midlertidig bopæl her, indtil corona-epidemien er overstået

· at de øvrige beboere i videst mulig omfang får tildelt et et-mands værelse for at forebygge smittespredning.

· at beboerne får tildelt tilstrækkeligt med håndklæder, sengetøj, håndsprit m.m. for at kunne opretholde den påkrævede hygiejne

· at beboerne ikke tvinges til at spise i kantiner, men får ret til at spise og lave kaffe og te på egne værelser for at forebygge smittespredning

· at beboerne på landets udrejsecentre får samme sundhedsfaglige behandling, som befolkningen i Danmark

· at beboerne får skriftlig information på deres eget sprog om, hvordan de skal forholde sig for at undgå smitte og hvordan de skal forholde sig, hvis de bliver syge på udrejsecenteret og under besøg uden for udrejsecenteret

· at beboerne bliver orienteret om hvordan de tilkalder hjælp, og om hvilken sundhedsfaglig pleje og omsorg de vil få i forbindelse med et sygdomsforløb på udrejsecenteret.

Vi opfordrer til, at de sundhedsfaglige myndigheder gennemgår og vurderer risikoen for både smittespredning i udrejsecentrere men også for den enkeltes sundhedsrisiko i forbindelse med sygdomsforløb, hvor patienten skal forblive på udrejsecentret.

Følgende foreninger/organisationer og enkeltpersoner har tilsluttet sig appellen:Foreninger/organistationer:

  • Et anstændigt Danmark (Bodil Hindsholm Hansen)
  • SOS racisme Danmark
  • Mit Asyl – Støttekreds til Flygtninge i fare
  • Kvindernes internationale liga for fred og sikkerhed (Solvejg Sieg Sørensen)
  • Feministisk initiativ (Ida Damgaard)
  • Aarhus for solidarity (Laetitia Karsdottir)
  • Fairplay
  • Støtte og solidaritet til flygtninge – Stay human (Jonathan Zacho Bruun)
  • Stop diskrimination (Steen D. Hartmann)
  • Center for interkulturel Dialog
  • Fællesinitiativet mod racisme og diskrimination (Lene Junker)
  • Hjælp til karantæneramte (Ditte Olivia Corfixen)Aarhus for mangfoldighedKomiteen for udlændinges retssikkerhed (Helge Ratzer)Katolikker i dialog

Samt en lang række enkeltpersoner

Sammen kan vi gøre noget – som vi ikke kan gøre hver for sig.

Mona Ljungberg, Samir Behric, Helin Sulejman og Ayub Osman


Mit Asyl stiller endvidere spørgsmål ved lovligheden at de såkaldte “motivationsfremmende sanktioner til at udrejse af Danmark”, da det med lukning af Danmarks grænser er blevet umuligt for beboerne i udsendelsescentrene at forlade Danmark.


  • 0

Hvad vil I gøre for
menneskeheden fru og hr. minister

Category:Fort Europa,seneste nyt

De skrækkelige billeder fortsætter

De skrækkelige billeder af flygtninge, der drukner undervejs til Europa fortsætter.  De skrækkelige billeder af mennesker, der mishandles af EU’s grænsepoliti fortsætter. – Og vi bringer også nogle af billederne her og links til artikler om, hvad der foregår.

Billeder af mennesker, der flygtede fra tortur i hjemlandet. Eller fra bomberegnen. En far, der ligger i havet og forsøger at redde sit lille barn fra druknedøden på grænsen til EU, der burde være et sikkert kontinent for mennesker. Mænd klædt nøgne af EU’s-grænsepoliti og frarøvet alt og efterladt i vinterkulden i et ingenmandsland af kynisme uden grænser.

Det er nærmest blevet til en sandhed, fordi det er gentaget ofte nok, at Tyrkiets åbning af sine grænser har ført til flygtninges masse-indvandring til de europæiske lande. Åbenbart nemt at fordøje, omend flygtninge ikke skabes af Tyrkiets åbne grænser, men af diktatorer og krige, der driver millioner af mennesker væk fra Syrien, Irak, Afghanistan og Yemen m.fl. og ind i Tyrkiet og til Europa. Mennesker, der ville have foretrukket at beholde deres hjem, sende deres børn i skole og leve i fred, men ikke fik noget valg! – Og desperat forsøger at redde livet.

Den ”fredhellige” suverænitet.

På facebook ser jeg et opslag fra en mand, der kalder sig fredsaktivist, nogenlunde sådan: hvis bare man (NATO og USA) respekterede landenes suverænitet, så ville alt være klaret internt, og nogle af de muslimer, der yder den største nødhjælp skal ikke hjælpes til at hjælpe, synes han, for de erkender sig til Jihad (hvilket for et stort flertal betyder ”fromhed”) …. Og det fromme består bla. i  at tilsidesætte sig selv og  yde hjælp til nødlidende uden at skulle vinde en fiat eller eksponere sig som godgører i DR.

Jeg får tanken, havde Hitler ikke været så grådig efter landvindinger og kunnet ladet sig nøje med at herske og diktere og  myrde jøder, romaer, homoer, handicappede  i sit eget rige, Tyskland, ville omverdenen så også have ladet sig nøje med at se på i den ”grænsehellige” suverænitets navn? – Ville vi i dag kaste et historisk anerkendende tilbageblik og sige: fint nok, de overlevende formede selv det Tyskland, de gerne vil have og klarede det selv internt….?

I Syrien er den eneste ”suverænt” beskyttede, landets statsoverhoved og diktator præsident Assad, ansvarlig for tortur og mord og fordrivelse især af Syriens kurdere. Men det er ikke Assad, der bekriges, det er Syriens befolkning. Præsident Assad får støtte fra Rusland i den fredhellige suverænitets navn. – Manden burde være sat for en domstol og anklaget for sine ”Forbrydelser mod Menneskeheden” OG! – Længe før syrerne begyndte deres oprør mod præsident Assad i 2011. Der var en god grund til oprøret.

Hvorfor er ”Menneskerettigheder”  ikke suveræne og universelle

Menneskerettighederne er under angreb. Hårdt angreb. Menneskerettigheder er noget, nogen mennesker har og tager som en selvfølge. Men de er ikke en selvfølge. De er menneskeskabte og mange mennesker igennem historien har måttet lade livet, førend de blev skabt. For at få valgret. For de fattiges valgret og et liv uden slavearbejde. For kvinders valgret og ret til selvbestemmelse. For børns ret til beskyttelse af voksne. For at hudfarve ikke skal afgøre et menneskes værd.

Os, der har menneskerettigheder er nødt til at kæmpe for at bevare dem for os. Os der har menneskerettigheder er nødt til at kæmpe for deres udbredelse til mennesker, der ikke har. Mennesker, som bekriges og jages bort fra deres bolig og land. Mennesker som druknes i havene til Europa. Mennesker som tortureres og ydmyges på grænserne med EU’s billigelse.

Ordet ”solidaritet” (med de svagest stillede) synes dødt og borte og ude af ethvert tankesæt i skiftende danske regeringer, også vores nuværende socialdemokratiske, hvor man ellers burde kunne forvente bedre.

Jeg kender ikke løsningen, der skal til for at skabe fred og idyl. Gjorde jeg det, ville jeg nok blive rig, eller med større sandsynlighed slået ihjel. Der er penge i krige og de magtfuldes guldminer skal man ikke røre ved.

Men jeg ved, at flertallet af danskere  har rettigheder nok til at kunne stille politikerne i deres nærområde til ansvar. Både politikere fra partier man stemmer på og ikke stemmer på. Kræve at de tager ansvar for menneskeheden og fortæller hvad, de vil gøre for at hjælpe de arme mennesker i krig og på flugt.

Jeg stemte hverken på statsminister Mette Frederiksen eller minister Matthias Tesfay. Men jeg havde da forhåbninger til en politik, der i højere grad ville sætte menneskers ve og vel i centrum. Det er ikke sket.

Jeg savner, at høre, hvad I vil gøre for menneskeheden fru og hr minister.

Hvad vil I gøre for at udbygge menneskerettighederne? Hvad vil I tage af fredsskabende initiativer? Hvad vil I gøre for at stoppe myrderierne og tortureringen i Euopæisk grænseland. -Af mennesker på flugt fra forfølgelse, krig, fattigdom

Jeres mangel på hjælpeinitiativ er kynisk – Kynisme uden grænser

Med venlig hilsen

Mona Ljungberg
Forkvinde Mit Asyl

Bliv medlem af vores støttekreds
Sammen kan vi gøre noget – som vi ikke kan gøre hver for sig
https://www.mitasyl.dk/bliv-medlem/


  • 0

Besind dig Minister Tesfaye

Category:seneste nyt

Billederne nedenfor taler for sig selv. De mennesker har brug for hjælp. Ikke for straf. Ikke for at blive lukket ude. Danmark har i 2019 taget imod 16 – skriver og siger “Seksten” kvoteflygtninge. Hvor ynkeligt Minister Tesfaye.

I grækenland sidder flygtninge i overfyldte lejre med mangel på mad og vand og sanitet. Minister Tesfaye taler om at lukke for asylsøgere ved Danmarks grænser.

Vi savner, Danmark får en regering, der taler om, hvad vi kan gøre for de forfulgte  stakler, der har så meget brug for, at vi alle rækker dem en hånd og udviser “solidaritet med mennesker i nød!!!

Fotografierne er alle fra fb-gruppen “Art Against”. Fotograf: Aris Messini

Med venlig hilsen
Helin, Samir, Ayub og Mona


Bliv medlem af Støttekredsen til Flygtninge i Fare:
Sammen kan vi gøre noget, som vi ikke kan gøre hver for sig. Og det er der brug for.

https://www.mitasyl.dk/bliv-medlem/

Bankkonto: 6620 331 9607 (coop bank) 

Mobilepay Støttekredsen: box38055 (husk at skrive box foran nummeret) 


  • 0

Syrien fryser – tøjindsamling

Category:seneste nyt

Nyhedsbrev 23. februar 2020

I følge FNs rapport er der nu over 900.000 tusind internt fordrevne flygtningefamilier i Syrien som har søgt tilflugt ved de tyrkiske grænser, og befinder sig nu i kold blæst og snevejr, uden ly på gader og stræder. 500.000 er børn.

Organisationen Viomis Aid og Khalid Alsubeihi i Danmark udfører en kæmpe humanitær indsats til verdens flygtninge og sender denne appel:

Ryd ud i dine børns garderobe og send overskydende tøj
De næste 14 dage samles ind til Syriens frysende børn

Børn dør lige nu af kulde i Syrien og du kan gøre en afgørende forskel #Syrienfryser
Familier bor under åben himmel på gader og i parker og de mangler alt. Særligt børnene mangler sko, tøj, jakker og telte som kan beskytte dem mod den hårde vinter.

Du kan gøre en forskel!

Ryd ud i dine børns garderobeskabe og skuffer og find overskydende tøj frem, som kan gøre en afgørende forskel for børnene på flugt.

De næste 14 dage vil der blive indsamlet varmt tøj til børnene, som vil blive skippet afsted af Viomis med en container fra Danmark.

Sidste frist for aflevering er den tirsdag den 10.Marts.2020 .

Se afleveringsaddresser nedenfor

Hvis tøjet skal afhentes:
Afhentning af tøj hver tirsdag og torsdag ring for aftale på 91604757 alle hverdage mellem kl.12-18 – men husk afhentningskrav skal være opfyldt

Afhentningskrav :
københavn Indre by minimum 3 sorte skralde sække
København ydre minimum 10 sorte skralde sække

Du kan selv aflevere på følgende adresser:

Viomis lager
Hadsundvej 12 L
Rødovre
Alle dage mellem 09-16

Masjid Al Nour
Baggesensgade 16
2200 Kbh N
Alle dage 12-18

Vi har små blå container stående i følgende adresser :
Imam Malik Institut
Gammel Køge Landevej 113

Mkc-Vestegnen
Djursvang 4
2620 Albertslund

Gården ved Alis Bageri
Heimdalsgade 39
2200 Kbh N

Islamisk Kulturcenter
Horsebakken 2
2400 NV

Det Islamiske forbundet i Denmark
Hejervej 3
2200 Kbh N

Bag Nørrebrohallen (omkring Mimersgade/Heimdalsgade

ODENSE
Odense Taekwondo klub
Åsumvej 21
5240 Odense
Kun i weekenden mel 08 – 1600

Og Moskeen i
BISKRUPVEJ 2
5240 Odense nø
Alle dage mellem kl. 12-18

Steder hvor der ikke er blå container

København
Det Islamiske Trossamfund
Dortheavej 45
2400 NV

Helsingør
Nordvej 35
Hovmarken 7
+4542203646 om Radi

Roskilde
Roskilde Katedralskole
Holbækvej 59 | 4000 Roskilde

Viborg
Bækkegårdsvej 6
Viborg

Fredericia
Cafe Venligbo
Bülows kaserne
Øster Voldgade 18
7000 Fredericia
Hver lørdag mel 13-15

Århus
næringen 33
8240 Risskov
SMS meget gerne så vi ved i er der 🙂
40314159
Alle dage Mel 12 – 15

Vejle
Løget Høj 13d kælderen ved siden af blokken – der må kun stilles ting efter aftale , kan træffes på 23953941 – ingen opkald, kun sms.

Du kan også bidrage til transport,
Husk st mærk (transport) ved overførsel.

💳 Reg: 2104 Konto 6283-395-144
📱MobilePay 848455 via samarb.partner Femme Future.
💯Alle donationer går ubeskåret!


900.000 nye syriske flygtninge på grænsen til Europa

Mange af de 900.000 syriske flygtninge vil dø indenfor kort tid af sult og kulde, fordi de ikke kan komme væk. De få, som det evt. lykkes at komme over grænsen til Europa vil havne i en græsk flygtningelejr og sulte der. Enkelte vil nå til en grænse længere inde i Europa og udsat for tortur. Som straf. Imens de europæiske regeringsmagter, også den danske taler om lejre i nærområderne. Det ville klæde dem, at skippe noget nødhjælp af sted.


Bliv medlem af Støttekredsen til Flygtninge i Fare:
Sammen kan vi gøre noget, som vi ikke kan gøre hver for sig. Og det er der brug for.

https://www.mitasyl.dk/bliv-medlem/


  • 0

Glimt ind i vor tids underverden

Category:seneste nyt

Af: Mona Ljungberg

Da jeg var barn. Ung. Indtil for nogle årtier siden, bestod underverdenen for mig af verdens mafiaer og ågerkarle og deres vidt forgrenede og skjulte netværk dybt nede og langt op i politiske rækker og embedsværk.

Så simpelt er det ikke i dag. I år. I årtier. – Igennem tre årtier har jeg fulgtes med mennesker, mænd – kvinder – børn i en underverden, som vel forholdsvis få mennesker i Danmark og Europa kender til eller kun perifert har hørt om.

Millioner af store og små eksistenser drevet fra hus og hjem af magtfulde forretningsmænd og politikere som på trods af deres ugerninger imod menneskeheden ikke behøver at overleve og dø i en underverden. Det som deres ofre er tvunget til med tortur og slaveri i og udenfor sexindustrien, med frygt og nød som evige ledsagere.

Om det er i et Libysk fængsel eller på et libysk slavemarked medfinancieret af EU. Eller om det er i den afrikanske ørken, der førte dertil. Eller Om det er i grænselandet mellem Syrien og Tyrkiet, hvor kurdere bombes og jages. Og afghanske flygtninges dødstal er alarmerende højt. Eller om det er i en utæt gummibåd på Middelhavet. Eller om det er om bord på et skib, der ikke kan få lov til at lægge til havn, fordi det har flygtninge om bord, efter at besætningen har reddet dem fra druknedøden på middelhavet. 

Eller om det er i en græsk overfyldt flygtningelejr. Eller italiensk. Om det er på de serbiske veje. Eller i de bosniske bjerge. I skovene i torturregimet Kroatien. I Slovenien. I et ungarsk fængsel. I det danske Ellebæk-fængsel. – Eller som flygtning under jorden et eller andet sted i Europa. Eller i Danmark.

Hvad skal vi gribe i og hvad skal man gøre? For at åbne denne underverden op og få dens mennesker op til overfladen. Til live med tilladelse til at leve.

Vi har i Mit Asyls bestyrelse besluttet at lave kikhuller ned til vor tids underverden. Et sted at starte er at sprede viden om. Som læser kan du åbne og træde lidt ind og ud igen. For det kan godt være overvældende at skulle overskue det hele på en gang. Også for os, der til dagligt arbejder med det og bevæger og ind og ud og ned og op.

Vi vil hermed også gerne sige tak til alle, der har støttet op om vores arbejde i forgangne år og årti og årtier. Vi når ikke, så meget som vi gerne vil, men så meget som vi kan overkomme. Tak til: Græsrodsfonden, Viomis Aid, Socialpædagogernes Landsforbund, Kaffekassen, og til alle privatpersoner, der har bidraget. Hver en krone er blevet værdsat og anvendt til at hjælpe flygtninge og migranter i nød.

Vi håber I vil fortsætte med at støtte os også i kommende år, for nødhjælp og research koster desværre penge.

Sammen kan vi gøre noget – som vi ikke kan gøre hver for sig.

Jeg ønsker alle et godt nytår. Også på vegne af Mit Asyls bestyrelse
Helin Shaker, Ayub Osman og Samir Behric

Mona Ljungberg


Europas krig imod flygtninge –
Vores kamp for alle menneskers ret til livet. 

Skriv under op klage til Europarådet over tortur mod flygtninge på grænsen til Europa


Blodet på jorden ved Kroatiens grænser.

Artikel i The Guardian 22.12.2019. Oversat til dansk. Link her 


Kroatisk tortur på grænsen til Europa.

Nogle eksempler – foto af torturerede


Europas krig og fjenden er hjælpeløse mennesker. Omars kys

FB-opslag 13.12.2019: Dirk Planert, tysk nødhjælpslæge Nordvest-Bosnien. link her


Umenneskelig behandling af flygtninge i grænseområdet Bosnien-Kroatien/EU

Rapport: 13.november 2019. Paramediciner og frivillighjælpers interview. Link her


De gav ikke en døjt….

Artikel Guardian: 14. november 2018. Om systematisk tortur af flygtninge og migranter på grænsen mellem Bosnien og Kroatien, også grænsen til EU. Link her


Kroatien myrder og mishandler flygtninge med EUs accept. 

Kroatien opfylder nu betingelserne for at blive fuldgyldigt medlem af Shengen-samarbejdet. link her til EU-kommissærens anbefaling


Dansk nødhjælpsarbejder igen arresteret i Grækenland. 

Opslag 31.12.2019: Mona Ljungberg. Link her


Tysk kaptajn arresteret 29. juni 2019  i Italien for at redde menneskeliv og skibet tilbageholdt ½ år
Opslag 31.12.2019: Mona Ljungberg


Flygtninge og migranter tortureres og slavegøres i Libyen med EU støtte
og Danmark er 3. største bidragsyder.
Link til Danwatch artikler og research Libyen i 2019: 


Bliv medlem af Støttekredsen:
Sammen kan vi gøre noget, som vi ikke kan gøre hver for sig. Og det er der brug for.

https://www.mitasyl.dk/bliv-medlem/


Bankkonto: 6620 331 9607 (coop bank)
Mobilepay Støttekredsen: box38055 (husk at skrive box foran nummeret) 


  • 0

Kroatisk tortur på grænsen – nogle eksempler

Category:seneste nyt

Foto: Mona Ljungberg. 29/10-2019

Foto: Mona Ljungberg. 26/10-2019

Foto: Mona Ljungberg. 25/10-2019

Foto: Mona Ljungberg 26/10-2019

Foto: Lorena Fornasir

Foto: The Guardian


  • 0

Tortur på grænsen til Europa – brug 1 minuts tid

Category:seneste nyt

Lorena Fornasir, har skrevet en klage over Kroatien til den europæiske Menneskerettighedsdomstol, og forsøger at samle 75.000 medunderskrivere.  Klagen er på italiensk. Derfor i nedenstående en oversættelse til dansk her, så du kan læse, hvad hun og vi beder dig skrive under på.

Migranter, der kommer fra lande, der er ødelagt af krig og ekstrem fattigdom, og i henhold til international lovgivning har ret til at søge asyl i Europa, forhindres i dette og udsættes for umenneskelige forhold ved grænserne mellem Bosnien og Kroatien.

Sidste februar (2019) blev Ali blevet fanget af det kroatiske politi, og blev udsat for adskillige mishandlinger, og frataget sit tøj og sine sko og efterfølgende tvunget igennem sneen og frosten. tilbage til Bosnien,

Ali vandrede i timevis tilbage til byen Velika Kladusa til fods i sneen. Hans fødder var frosne og gået i nekrose. Efter måneders lidelser døde Ali lørdag den 21. september (2019) på grund af den umenneskelighed, som han var blevet udsat for af politiet.

Onsdag den 25. september (2019)mødte jeg Adnan på vejen langs grænsen ved byen Velika Kladusa i Bosnien-Herzegovina, efter at han var blevet fanget, tortureret og afvist af det kroatiske politi. De havde taget hans sko og tortureret ham og med en glødestang flået huden af hans ben.

For kort tid siden blev et 15-årigt barn fanget i skoven og tortureret med elektriske stød. Disse forbrydelser kaldes tortur. Kroatien, der har modtaget millioner og millioner af euro for at “tilbageholde” migrationsstrømme, er udstyret med sofistikerede tekniske værktøjer til at fange mennesker.

Diskrimination mod mænd, kvinder og børn, er allerede rapporteret. Nu bliver der tortureret også.

Jeg beder Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol om kraftigt at fordømme den vold, der udføres af den kroatiske politistyrke mod ubevæbnede mennesker. Jeg beder især om, at tage med i overvejelserne den umenneskelige og nedværdigende behandling, brugen af ​​fysisk tortur og anvendelsen af ​​psykisk tortur gennem dødstrusler.”

Opfølgning fra Lorena ved 54.000 underskrifter

Jeg vil gerne takke hver enkelt af jer, der har underskrevet mit anliggende rettet til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Jeg har sendt pressemeddelelse til 24 parlamentsmedlemmer, til 22 redaktionskontorer, til forskellige online aviser, til nogle tv-stationer og for at sikre hver en sten bliver vendt, også til parlamentarikerne giachetti_r @ magi_r @ emma.bonino @.

Pressemeddelelsen er også sendt til gruppen GUE / NGL (Radical Left and Ecologists), repræsenteret i Bruxelles, da jeg håber på et samarbejde med andre forskellige grupper, som er følsomme og  imod de forbrydelser, der finder sted på grænsen mellem Bosnien-Hercegovina og Kroatien (Den Europæiske Union) .

Endelig har jeg fremsendt min appel til EU-domstolens to websteder.

Jeg modtog et auto-svar, som opfordrer mig til at følge proceduren, uanset den er umulig at opfylde. I protokollen bestemmes det faktisk, at kun offeret eller offerets juridiske repræsentant kan indgive en klage.

Drengen, der er tortureret med den glødende jernstang, trues på livet. Han vil aldrig indgive en klage, og jeg kan ikke sætte hans liv i fare. I mellemtiden lider hans ben alvorligt, og en del af hans væv er nekrotiseret. Det betyder, at hvis han ikke gennemgår en hudtransplantation, udsættes han vedblivende for infektioner og alle de konsekvenser, der følger af det, især i et miljø som den bosniske flygtningelejr uden grundlæggende hygiejne.

Jeg havde ingen illusioner, men jeg synes, det er værd at påpege, at hverken fra EU-Domstolen eller ​​politikerne har jeg fået svar. Jeg er tvunget til at erkende, at et statspoliti i et europæisk land, der systematisk fanger og torturerer ubevæbnede mennesker, der ikke har begået nogen forbrydelse, ikke forårsager skandale eller nogen form for reaktion.”

Lona Fornasir

Underskriftindsamling til den europæiske menneskerettighedsdomstol om at  gribe ind


  • 0

Umenneskelig behandling af flygtninge – en frivilligs rapport

Category:seneste nyt

Rapport af 13. november 2019 om umenneskelig behandling begået i camp vucjak, Bihac og af kroatisk politi:

Interview af afghanske flygtninge foretaget af paramediciner og frivillig Madina Farani, taler dari (afghansk)
(oversættelse til dansk fra engelsk: Mona Ljungberg)

Madina Farani tilbragte 2 uger I Bihac, Bosnien, med at give medicinsk assistance til migranter I Vucjak-lejren.

Fra 26. September 2019 blev  Madina Farani og hendes to frivillige læge-kollegaer forbudt adgang til Vucjak-lejren. Madina Farani og hendes ene lægekollega tog hereafter til Tuzla og gav lægehjælp til flygtninge og migranter på Tuzla busstation. Nedenstående er referat af Madinas interview af 6 flygtninge.

Ehsan, en 20 årig afghansk dreng fra Bamiyan, fortæller om hans tid i Bosnien.

Efter sin  ankomst til Tuzla (Øst-Bosnien), tog Ehsan toget direkte til Bihac (Nordvest-Bosnien). Hvor om alt er, 100 km før Bihac stoppes toget af politiet og personer uden dokumenter gennes af uanset billet. For Ehsan betød det, at han  skulle i gå to dage for at nå frem.

Endelig ankommet til Bihac blev Ehsan arresteret og transporteret direkte til vucjak-lejren. Atmosfæren var forfærdelig og meget anspændt. Han var meget bange og forsøgte ikke at skille sig ud. Teltene var alle fyldte, så han sov i et telt, der fungerede som en moske.

Derfor blev  han hver aften smidt ud og skulle ligge udenfor. Der var kun adgang til vand ti minutter om dagen til at drikke og vaske sig selv. Ellers distribuerede Røde Kors mad til 500 mennesker. Men der var op til 1500 mennesker i lejren.

Tre dage senere besluttede Ehsan at rejse til Kroatien.

Ehsan var med i ”spillet” (at tage chancen for at komme over grænsen, kaldes ”spillet”) i fem dage, indtil han blev fanget. Hans gruppe blev slået, og en mand i gruppen blev slået voldsomt i maven, så han kastede op i politibilen.

Bilen gjorde holdt. Udenfor stillede politimændene sig om bilen og tvang flygtningene til at tørre opkastet væk med deres T-shirts. Efter et kort ophold på politistationen blev de så kørt til den bosniske grænse.

Kort før grænsen blev alle gennet ud. Det sidste stykke, blev de tvunget til at gå gennem skoven efterfulgt af politimændene. Dem, der snublede blev slået, og dem som løb for langsomt, blev slået.

Efter ankomsten til Bihac, tog Ehsan direkte tilbage til Tuzla. Selvom han er nødt til at sove udendørs, kan han hvile her for første gang i lang tid og behandles godt af frivillige.

Ehsan er en rolig, respektfuld og meget behagelig person. Da han blev spurgt, hvornår han sidst følte en vis glæde, sagde han, at han ikke kunne huske et tidspunkt. Man kan kun ønske ham glæde og lykke på et tidspunkt i hans fremtid.

Samims historie

Undervejs i samtalen med Ehsan sluttede Samim, en lille afghaner, som Ehsan tidligere havde mødt på øen Samos, sig til.

I Bosnien har begge prøvet  ”spillet” (taget chancen for at krydse grænsen). Begge blev fanget af det kroatiske politi. Volden, som det kroatiske politi anvender, er velkendt. Men Samim og Ehsan beskriver også ydmygende behandling.

Da Samim blev taget, holdt politimanden en pistol mod hans hovede og sagde: “Penge, eller jeg skyder!”

Samim troede hans penge var godt skjult i tøjet, og sagde, at han ikke havde nogen penge. Politimanden bad ham så om at klæde sig fuldstændigt af, og undersøgte efterfølgende ham og hans tøj.

Da politibetjenten endelig fandt Samims sidste penge syet ind i hætten på hans sweater, tog han pengene og slog flere gange Samim med kniplen.

Bagefter pegede betjenten på rygsækken og spurgte ham igen, om der var nogen penge. Da Samim benægtede, truede betjenten: “Hvis jeg finder penge der, dræber jeg dig”.

Efter at have gennemsøgt rygsækken uden held, tilbageleverede betjenten Samim hans telefon og sagde, at han skulle tørre skærmen ren. Derefter tog betjenten telefonen tilbage med en latter og puttede den i lommen.

historien om fire venner: Ali, Ahmad, Jawad og Aziz.

De fire tog til Bosnien, og selv om deres forhistorie er uværdig og umenneskelig, siger de, at her begyndte deres værste tid.

De fik nogle dokumenter og blev tvunget til at tage til Vucjak-lejren. Lejren er nu bevogtet af militæret. Der var ikke nok mad, ikke nok vand, og de kunne ikke tage nogle steder hen. Folk rådnede op der. Deres eneste mulighed var at prøve ”spillet” (chancen for at komme over grænsen) til Kroatien.

Ali fortæller, at de gik 30 km, og at han aldrig har været så bange i sit liv. Om dagen sov alle, om natten gik de uden lys mellem træer og over bjergene. Så snart de så politilys, gemte de sig alle i grøfter og bad til ikke at blive fanget.

Efter et par dage blev de fire venner trætte, sultne. De drak vand fra vandpytter. De for flere gange vild, men tanken om endelig at gøre det drev dem videre. Så skete det, der ikke måtte ske. Det kroatiske politi fangede dem.

Med deres våben pegende på dem, råbte politimændene at alle straks skulle sætte sig. Jawad, Ahmad og Aziz forstod ikke ordren, og blev så smidt ned til jorden.

En politimand slog løs på den forsvarsløse Ahmad, der lå på jorden, sparkede ham med foden og slog ham tre gange med kniplen. Politimanden hamrede så hårdt på Aziz’s arm, at de mener ​armen brækkede.

Derefter smed politiet deres rygsække, mobiltelefoner og endda sko på et bål, imens de grinede. De fortsatte med at slå og fornærme drengene og satte dem  ind i en bil og kørte dem tilbage til elendigheden i Vucjak. Da de ikke længere havde penge og var plaget af ekstrem sult, besluttede de sig for at tage til Tuzla.

Og her sidder vi ved busstationen i det fri i kulden og snakker om deres liv. De er taknemmelige for endelig at have mad og drikke og blive behandlet med en smule værdighed. I morgen får de overført penge, og de vil starte et nyt forsøg til Bihac og derfra på en ny usikker rejse til den Europæiske Union.

Vucjak-lejren blev efter frivillige hjælpearbejderes protester lukket og revet ned 10. december 2019.


  • 0

Blodet på jorden ved Kroatiens grænser.

Category:seneste nyt

Blod på jorden ved Kroatiens grænser.
eftersom politi-brutaliteten fortsætter

(Artikel i engelske Guardian 22.12.2019. Oversættelse google translate og Mona. Indledende kommentar for forståelsen: Mona. Artiklen er udgivet 22.12.19, men er skrevet flere uger før, imens kz-lejren Vucjak stadig eksisterede i det nordlige Bosnien. Fremgår også i artiklens afslutning. –  Efter mange protester og renden EU og medier på dørene fra frivillige hjælpearbejdere på tværs af grænser, blev lejren den 10. december lukket ned.  Artiklen er dog stadig aktuel, da den  har fokus på kroatisk politis systematiske tortur og mord på flygtninge på grænsen til Kroatien og EU. Lige så vidnes hermed om, at flygtninge og migranter sættes i kz-lejr, hvis ingen civile EU-borgere protesterer og arbejder imod. For det var kun derfor lejren blev lukket ned og folk flyttet til bedre forhold i Sarajevo). 

(Link til den originale engelske artikel i Guardian her)

I et værelse på hospitalets intensiv-afdeling i havnebyen Rijeka, Kroatien, kæmper Farouk for sit liv.

Den 18-årige afghaner har livstruende kvæstelser på hans thorax og underliv. Den 16. november i skoven omkring Tuhobić skød en kroatisk politibetjent Farouk, der sammen med snesevis af andre migranter forsøgte at krydse grænsen til Slovenien.

Politiet har forklaret, at betjenten utilsigtet fyrede et enkelt skud. Men fire øjenvidner, der blev interviewet af Guardian, sagde, at de tror, at Farouk bevidst blev skudt, og at hans rejsefæller blev truet af andre politifolk med at de ville få den samme skæbne, hvis de forsøgte at krydse grænsen igen.

Nyhederne om skyderiet er nået til migrantlejren Vučjak, i Bosnien, 200 km væk. Det kraftige snefald i de seneste uger har gjort livet for de 600 migranter, der bor der, utåleligt. Størstedelen er ankommet til Bosnien gennem Tyrkiet i håb om via Kroatien og Slovenien at komme videre til Italien, Østrig eller Tyskland.

Hver nat forsøger grupper på op til 80 mennesker at krydse fra Bosnien til Kroatien, hvor kadrer af politi venter dem ved grænsen. Bevæbnet med knipler, pistoler og natsynsbriller, patruljerer de på EU’s længste ydre grænse.

Asylansøgere kalder ”at krydse grænsen” for ”spillet”, men der er ikke noget sjovt ved det. I et af teltene i Vučjak-lejren spørger Asmad, 16, om Farouk stadig er i live. Han har ikke hørt noget om ham siden 16. november.

Området omkring Vucjak er oversået med ueksploderede landminer

Asmad var sammen med Farouk den aften, han blev skudt.

Der var 60 mennesker … den aften, da det kroatiske politi opdagede os,” siger Asmad. ”Den kroatiske kommandotrop kastede os på jorden og slog os derefter. Omkring 20 af os løb hurtigt af sted. Den ene blev skudt. Farouk.Han råbte: “Jeg er blevet skudt! Jeg er blevet skudt! ‘”

Det lykkedes for fire ud af gruppen på ​​20 at slippe væk, men måske er de blevet anholdt af det kroatiske politi.

Vi blev selv fanget af politiet, der sendte os tilbage til [bosniens] grænsen,” siger Asmad. ”På tilbagevejen så vi Farouks blod på jorden. Hans taske var der stadig. Vi ved stadig ikke engang, hvor han er, og vi ved intet om de andre venner, der forsvandt den aften. Vi ved stadig ikke, hvor de er. Politiet tog os tilbage til grænsen, og kommandotropperne stod der, mens vi gik på vejen. Det var her, de slog os, en efter en. Jeg vil aldrig glemme det blod, jeg så på jorden. Jeg kan stadig huske det. Vi tænkte: “Hvad har de gjort?

Det kroatiske politi har fortalt medierne, at ”en person blandt en gruppe på 16 migranter” som de stoppede den aften blev alvorligt såret.

Den kroatiske indenrigsminister Davor Božinović fortalte medierne: “Det, der er muligt for mig at sige på dette tidspunkt, er, at det ikke er blevet konstateret, at brugen af ​​skydevåben var rettet mod en bestemt person med det formål at handle mod en person.”

Men tre andre mennesker sammen med Farouk den aften fortalte Guardian, at de mente skyderiet ikke var noget uheld.

Pakir (16år ) fra Vučjak-lejren siger , ”Vi løb og vi så ham blive skudt. Jeg så hans krop ligge på jorden. ”

”Der var ikke kun et skud,” siger Zarif, 19: ”Der var flere skud. Hvis du utilsigtet skyder nogen, skyder du et skud, ikke mange og ikke alle på samme person. ”

Anæstesiolog Vlasta Orlic Karbic på hospitalet hvor Farouk behandles, har fortalt til nyhedsavisen ”Dnevnik”, at Farouk fik ”flere, livstruende thorax- og abdominale skader”.

Dette er ikke første gang, det kroatiske politi bliver anklaget. Hjælpearbejdere, læger, grænsevagter og FN-embedsmænd har dokumenteret systematisk misbrug og vold begået af politiet mod migranter, ofte slået, frarøvet og endda frataget deres tøj.

Den 28. november blev en anden migrant skudt af en kroatisk politibetjent i det vestlige Kroatien. Politiet hævdede, at han ved et uheld blev skudt, mens han modsatte sig en arrestation.

Tidligere i år modtog Kroatiens offentlige ombudskvinde, Lora Vidović, et anonymt brev fra en person, der hævdede at være en kroatisk grænsepolitibetjent, og detaljeret beskrev brugen af ​​brutal magt mod migranter. Brevet påstår, at det kroatiske politi har modtaget ordrer om at udføre tvangstilbagesendelser uden at kontrollere ID-dokumenter, og tage migranters penge og ødelægge deres telefoner.

Jeg har været engageret i beskyttelsen af ​​statsgrænsen i et stykke tid,” siges i brevet. ”Jeg har ikke mere vilje eller magt til at se på, hvad der gøres med disse mennesker.”

Tilbage i Vučjak, når vinteren griber fat, har ingen af ​​de fire vidner forsøgt at krydse grænsen igen. Asmad sidder i teltet, pakket ind i fire uldtæpper. Uden for hans telt er det -5 grader C . ”Der er ingen opvarmning, ingen elektricitet, situationen er meget dårlig,” siger Annika Holgersson, en læge hos Médecins Sans Frontières i Vučjak. ”Og migranterne lider meget under forholdene i lejrene. Vi ser en masse infektioner, sår, lungebetændelse og hoste. I det normale liv ville de ikke få en forkølelse hver anden uge, så vi ser en masse infektioner, som er svære at besejre på grund af de dårlige forhold, de lever i.

I stedet for at vente på foråret i lejren er nogle mennesker rejst til byen Tuzla i det nordøstlige Bosnien på jagt efter et varmt måltid og et tag. Men andre tager stadig risikoen med rejsen nordpå.

En gruppe på seks afghanere begynder at bevæge sig i en lige linje bøjet og forsigtige med hvor de sætter fødderne. Området omkring Vučjak er fyldt med ueksploderede landminer. Sneen gør det vanskeligt at se jorden. De bærer camouflagejakker. Nogle har stadig sår angiveligt efter for nylig at være slået på hænderne af det kroatiske politi. Ødelagte tænder, sår fra knipler på deres skuldre, skinneben revet i laser af politihundes tænder.

”Stop med disse overgreb,” siger Semra Okanović, en læge i Velika Kladuša, en by nær den kroatiske grænse. ”Hvorfor gør de det? Disse folk er mennesker, men de behandler dem som dyr. ”

I henhold til en artikel offentliggjort i det italienske magasin L’Espresso, har Zagreb modtaget 100 mio. EUR fra EU til modernisering af deres grænser med henblik på Kroatiens optagelse i Schengen-samarbejdet, hvilket  forventes at blive formaliseret i de kommende måneder. Hjælpearbejdere og embedsmænd hævder, at disse penge bruges til at udføre krænkelser af menneskerettighederne.

I juli i år indrømmede Kroatiens præsident, Kolinda Grabar-Kitarović, at ”der kræves en lille smule tvang, når man udfører tilbagesendelser”.

I sidste opstod gnister mellem Zagreb (Kroatien) og Sarajevo (Bosnien) ved nyheden om, at to nigerianske studerende og bordtennisspillere blev deporteret til Bosnien af ​​det kroatiske politi, der fejlagtigt antog dem for at være udokumenterede migranter.

Hospitalet i Rijeka siger, at Farouk nu er stabiliseret.

Men Lovorka Šošic, kommunikationskoordinator for Center for Fredsstudier, en kroatisk NGO, der arbejder for ikke-vold, siger, at hans skader kan “påvirke hans liv permanent“. Han siger, at indenrigsministeriet ikke undersøgte skyderiet ordentligt, og at det anonyme brev, der blev modtaget tidligere på året, har haft ringe indflydelse.

Disse vidnesbyrd fra anonyme politifolk bekræftes af alle rapporter skrevet af nationale og internationale organisationer,” siger Šošic. ”Det er temmelig klart, at operationer, der udføres af indenrigsministeriet, ikke er i overensstemmelse med national og international lov. Systematisk dækning af ulovlig praksis udført af kroatiske politibetjente og godkendelse af brugen af ​​våben uden nogen effektiv efterforskning beviser, at ‘hændelser’ som den, der skete i sidste måned, ikke er isolerede begivenheder, men snarere et resultat af ordrer fra toppen.”

Kroatiens nationale politi siger, at amtsstatsadvokatens kontor i Rijeka er ved at foretage en efterforskning af begivenheden, så de er ude af stand til at kommentere yderligere på sagen.

Men en talsmand tilføjer: ”Faktum er, at et stort antal individer uden identitetsdokumenter uden problemer bevæger sig gennem et antal lande på den såkaldte Balkan-rute. Faktum er, at Bosnien-Hercegovina på grund af et komplekst og ineffektivt system med mangel på  personale og udstyr, hverken beskytter sin østlige grænse eller sin vestlige grænse med Kroatien.

Som fuldt medlem af Den Europæiske Union har Kroatien en forpligtelse til at beskytte sin egen grænse, som samtidig er EU’s ydre grænse. Kroatien gør dette, både på sine østlige og vestlige grænser. ”

På grund af kulden og de hårde forhold er Vučjak-lejren blevet lukket.


  • 0

De gav ikke en døjt…

Category:seneste nyt

Artikel Guardian 18. november 2018. Om kroatisk politis systematiske tortur af flygtninge og migranter, der fanges på grænsen mellem Bosnien og Kroatien, som også er grænsen til EU. Siden artiklen blev udgivet, har politi-tortur bredt sig ind i bosnisk politi i grænseområdet i Nord. 

Link til artiklen på engelsk i the Guardian her

Migranter kalder det for ”spillet”. Men som chokerende beviser dokumenterer, er forsøget på at krydse grænsen mellem Bosnien-Kroatien langt fra ren sport.

Da skrig ringer ud igennem den kolde natteluft, begynder Sami, skjult bag buskene, at filme, hvad han kan.

Det kroatiske politi torturerer dem. De brækker menneskers knogler, ” hvisker Sami ind i sin mobiltelefon, mens den dunkle lyd af slagene fra knipler høres.

Så tavshed. Der går minutter, før Hamdi, Mohammed og Abdoul kommer ud fra skoven, ansigterne forslåede af slag, mundene og næserne blodige, deres ribben brækkede.

Asylsøgere fra Algeriet, Syrien og Pakistan blev fanget af det kroatiske politi, da de forsøgte at krydse Bosnien-Kroatien-grænsen ind i EU, og brutalt banket, førend de blev sendt tilbage.

Sami, 17 år fra Kobane (Syrien), gav Guardian sine optagelser. De virker som overbevisende dokumentation for de fysiske overgreb, som migranter i de bosniske byer Bihac og Velika Kladusa har klaget over begås af det kroatiske politi.

EU’s grænse-agentur, Frontex, meddelte onsdag, at dette år sandsynligvis vil producere det laveste antal uautoriserede migranters ankomst til Europa i fem år.

Frontex siger, at der blev registreret ca. 118.900 uregelmæssige grænsekrydsninger i de første 10 måneder af 2018, hvilket er ca. 31% lavere end i samme periode i 2017.

På trods af denne stadige nedgang i antallet, er mange stater fortsat involveret i politiske konflikter, der fremmer anti-migrant-stemning i hele Europa.

Frontex bemærker også, at mens indvandrerantallet er faldende, stiger antallet fortsat af mennesker, der når Europa over det vestlige Middelhav, hovedsagelig gennem Spanien fra Marokko. Næsten 9.400 mennesker krydsede (middelhavet) i oktober (2018), mere end det dobbelte af antallet i samme måned året før.

Men brutaliteten, der foregår på Europas grænser har ikke været dokumenteret. Hver nat forsøger migranter at krydse ind i Kroatien. Og ifølge snesevis af optællinger modtaget af Guardian og velgørenhedsorganisationer, ender mange i politiets hænder og bliver pryglet tilbage til Bosnien.

No Name Kitchen (NNK), en organisation bestående af frivillige fra flere lande, der distribuerer mad til asylansøgere i Serbien, Bosnien og Italien. NNK registrerer 50-100 mennesker om ugen, der er blevet tvunget tilbage af de kroatiske myndigheder. Cirka 70% af dem hævder at være blevet slået.

I de sidste måneder har vores team i Bosnien-Hercegovina regelmæssigt behandlet patienter – nogle gange endda kvinder og små børn – med læsioner. De angiver, at de er påført af statslige myndigheder, når de forsøgte at krydse Kroatien og Slovenien, hvor deres anmodning om asyl og beskyttelse ifølge deres udsagn jævnligt  ignoreres, ”siger Julian Koeberer, repræsentant for humanitære anliggender på det nordlige Balkan for Médecins Sans Frontières (MSF).

Siden årsskiftet har de bosniske myndigheder registreret cirka 21.000 menneskers indrejse fra Pakistan, Afghanistan, Iran eller Syrien. Af disse er anslåes 5.000 stadig at være i landet. (Oktober 2018: Mona Ljungberg bem.).

Ud af 50 mennesker, som Guardian talte med, de fleste fra Pakistan, fortalte 35 at de var blevet angrebet af det kroatiske politi. Størstedelen af ​​dem er ankommet til Bosnien gennem Tyrkiet i håb om at nå Slovenien, et Schengen-land, inden de rejser til Italien, Østrig eller Tyskland.

 ”Det iranske politi knuste alle mine tænder, de kroatiske knuste min næse og ribben” siger Milad (29 år), en iransk asylansøger, der siden september har opholdt sig i Bihac. ”Alligevel taler alle om volden i Iran, og ingen taler om den vold, der er begået af et europæisk land.”

 Adeel, 27 år, fra Pakistan, klager over, at han fik brækket  sin ankel med en knippel. ‘Hvor er menneskerettighederne?’ Spørger han.

Anees (43), også fra Pakistan, siger, at han tiggede politiet om ikke at slå ham, da han blev stoppet i skoven på grænsen til Velika Kladusa. ”Jeg har en hjertesygdom, jeg sagde, at de skulle stoppe, fordi de kunne have dræbt mig, ” forklarer Anees, hvis helbredstilstand er beskrevet i en medical-fil.

Den 9. juni 2018 gennemgik han en hjerteoperation på hospitalet i den serbiske by ”Uzice”. Efter operationen fortsatte han sin rejse. Han kæmper for at trække vejret, når han fortæller sin historie: ‘‘Jeg fortalte politiet, at jeg var syg, jeg viste dem min medical-fil. De var ligeglade. De begyndte at slå mig og sendte os tilbage til Bosnien. Men det betyder ikke noget. I morgen vil jeg forsøge ”spillet” igen. ”

Det er, hvad migranter kalder det: ”Spillet”. Men der er ikke noget sjovt ved det. De rejser i grupper: 70 eller 80 mennesker, eller nogle gange så få som fem til 10. Politi, bevæbnet med knipler, pistoler og nattsynsbriller, patruljerer Europas længste grænse mellem Bosnien og Kroatien. Ifølge udsagn fra mere end 10 migranter bærer nogle officerer paramilitære uniformer med et badge, der viser et sværd med to lyn. Dette er badget for det kroatiske politis specialenhed.

De stopper os, og inden de slår os, ransager de os”, siger Hamdi, 35, en algiersk sproglærer. ”Hvis de finder penge, stjæler de dem. Hvis de finder mobiltelefoner, ødelægger de dem for at undgå at blive optaget eller blot for at forhindre os i at kontakte vores venner. Og så slår de os, fire eller fem mod en. De kaster os ned på jorden, sparker os og slår os med deres knipler. Nogle gange angriber deres hunde os. For dem, er der  sandsynligvis ikke meget forskel på os og deres hunde. ”

Hamdi er en af ​​tre mænd, der rejste sammen med Sami. Skrigene i videoen er hans. Hans ansigt er dækket af blod, da han når sine venner. Hans næse er brækket, læberne hævede.

Efter at de gentagne gange er blevet tvunget til at tage tilbage til Bosnien på egen hånd, befinder asylansøgere sig i usanitære, improviserede bosættelser som åbne marker og grøfter, mens de formelle flygtningelejre er fyldte,” siger Koeberer (MSF).

Disse steder byder stadig på alarmerende ringe forhold på grund af fortsat mangel på ​​udbud af vinterly (mad, hygiejne, juridisk status og medicinsk behandling), og disse umenneskelige levevilkår har alvorlig indflydelse på folks fysiske og mentale sundhed. Om vinteren vil deres liv være i alvorlig fare. ”

I lejren i Velika Kladusa, hvor Hamdi bor, sidder snesevis af mennesker i mudderet og på bunker af affald og venter på lægens ankomst.

En mand har brud på sin arm og sit ben. Resultatet, siger han, af et politi, der prygler.

Andre viser blå-sorte øjne, blå mærker på ryggen og benene, buler og sår i deres hoveder, flækkede læber og ar på deres ben.  

Der har været tilfælde, hvor migranter hævder at være blevet afklædt og tvunget til at gå barfodet tilbage med temperaturer under frysepunktet” siger Stephane Moissaing, MSF’s projektchef i Serbien. ”Der er tilfælde, hvor asylansøgere har fortalt, hvordan politiet ville slå børn foran deres forældre. Fra de oplysninger, vi har, indtil nu, er det en systematisk og planlagt vold. ” Karolina Augustova, en NKK-frivillig, siger, at volden er steget siden oktober-protesterne, hvor hundreder af asylansøgere marcherede fra den nord-vestlige by Velika Kladusa mod Kroatien for at gøre indsigelse mod tvangstilbagesendelserne, som krænker retten til at søge asyl i Europa.

Det ser ud til, at det bosniske politi er opmærksom på overfaldene. En bosnisk politimand, der bevogter lejren i Velika Kladusa foretrækker at være anonym, og peger på et blåt mærke på en drengs ben. ”Ser du dette blå mærke?” Siger han. ”Det var det kroatiske politi. Det bosniske politi ved det, men der er ingen klare og overbevisende beviser, kun flygtningernes beretninger og deres sår. ” Størstedelen af ​​bosnierne lever i fred med migranter og betragter dem som flygtninge. Arrene fra krigen, der raserede i dette område i de tidlige 1990’ere, findes overalt. I de forladte hjem fyldt med maskingevær kugler og i bosniernes kollektive hukommelse. Folk fra Bihac og Velika Kladusa ved, hvad det betyder at flygte fra krig. Minareterne på de mange moskeer langs grænsen er en påmindelse om, at Bosnien er det nærmeste muslimske samfund i Europa.

”Det gør mig ondt for disse mennesker,” siger politibetjenten. ”De minder mig om bosnierne, da krigen ødelagde vores land.” Læger uden Grænser, NNK og en række andre organisationer har gentagne gange rapporteret og fordømt vold begået af sikkerhedsstyrkerne på Balkan, men det kroatiske politi benægter alle påstandene.

The Guardian har kontaktet den kroatiske indenrigsminister, politiet og den kroatiske regering for at få en kommentar, men har ikke modtaget noget svar.

Abdul, 33 år, ankom for nylig til Velika Klaudusa efter en rejse, der varede i over et år. Han kommer fra Myanmar og har mistet alt: hans kone og børn blev dræbt, og han har ingen nyheder om sin far, mor og søstre. Abdul har hørt om volden og er bekymret. Migranterne omkring ham med ben og næser i bandager og blødende munde tænder frygt.

Jeg mistede alt, det er sandt,” siger han. ”Men jeg må komme til Europa på en eller anden måde. For at finde  mening i, hvad jeg mistede. Det skylder jeg mine døde børn. Og min kone, der blev dræbt. Og dem, der ikke havde held til at ankomme hertil trygt og forsvarligt. ”


Over 20.000 druknede


Over 20.000 er druknet i Middelhavet siden 2014 oplyser IOM (International Migration Office)

Tyske Die Zeit – artikel: 6. marts 2020

På flugt fra tortur og ydmyget af græsk politi


En gruppe flygtninge beordret til at afklæde sig på den græsk/tyrkiske grænse. Fotograf ukendt. Manden på billedet har helede ar, som derfor må være fra tidligere tortur.

Kynisme uden grænser


Klædt af til skindet og frarøvet alt af grænsepolitiet og efterladt i et ingenmandsland af grænseløs kynisme

Der hvor børnene sover


Fotograf Magnus Wennman har i samarbejde med Aftonbladet udgivet en foto- og artikelserie: “Der hvor børnene sover” – for at skabe oplysning om de udsatte børn og til fordel for UNHCRS arbejde for flygtningebørn. Link til artiklen her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev