Category Archives: seneste nyt

  • 0

Udsendelsescentre, sparemanøvrer, magtfuldkommenhed og politiske ideologier

Category:seneste nyt

Man ved det godt på politisk hold, for man har en vis erfaring fra de sidste 10 – 15 år : særligt trange livsvilkår til afviste asylsøgere og deres børn, får dem ikke til at forlade Danmark.

Man ved det godt på politisk hold, for man har en vis erfaring fra årene 2000 – 2010: særligt trange vilkår til afviste asylsøgere og deres børn, gør både forældre og børn rædselsslagne, triste, traumatiserede og bange.

I årene 2001 – 2010 under daværende VK-regering sad både enlige afviste asylsøgere og børnefamilier fast i såkaldte udsendelsescentre med begrænset adgang til kost, penge, aktiviteter og for børnene også begrænset adgang til skoleundervisning. De sad fast i disse centre 4, 8 og 10 år.

Forringelser til et utåleligt niveau for flygtninge er led i en sparemanøvre

Sparemanøvren blev indført ved lov i 2005, imens Berthel Haarder var minister for flygtningesager og Anders Fogh Statsminister.

Og når vi ved dette, så er det fordi, vi i Støttekredsen til flygtninge i Fare fik aktindsigt i første udkast til lovforslaget sendt fra ministeriet til Udlændingestyrelsen den 12.10.2004 og i udlændingestyrelsens bemærkninger til minister-udkastet.

Udlændingestyrelsens ene bemærkning var, at indførelsen af de nye bestemmelser iflg. deres udregninger ville kunne give besparelser på 5 millioner kroner i 2005, og yderligere nogle millioner årligt over en årrække.

Ministeriet havde også været så forhippet på at finde besparelser, så de i lovudkastet var ved at afskære nyfødte babyer mulighed for tøj på kroppen og bleer mm. Det bemærkede udlændingestyrelsen også.

Udlændingestyrelsen bemærkede også, at når man ville flytte afviste asylsøgere til særlige udsendelsescentre ville der blive behov for flere af dem og udgifter hertil ikke var taget med i deres beregninger om besparelse.

Sammenstuvning af flygtninge på få kvadratmeter en besparelse

Men der kom ikke udgifter til flere udsendelsescentre. For der kom ikke flere udsendelsescentre udover dem man allerede havde kalkuleret med og som stod der i forvejen. Tværtimod lukkede man flere centre rundt omkring i landet og pressede  flere mennesker sammen i nogle få centre.  Eller rettere folk blev stuvet sammen i: Avnstrup, Sandholm og Kongelunden.

Kongelunden fik ganske vist betegnelsen ”omsorgscenter”. Men reelt fungerede det som udsendelsescenter med indkvartering af afviste asylsøgere traumatiserede af tortur i hjemland og af afslag på asyl. For deres børn blev det som at være indlagt på et voksenpsykiatrisk hospital for svært psykisk syge og traumatiserede. For det var det jo reelt.

Som Sjælsmark i dag. Og man ved godt fra politisk hold, at folk ikke rejser ud til lande, hvor de og deres børn er i livsfare, selvom man forsøger at pine dem til det i Danmark. Det viser erfaringerne fra selvsamme politik årene 2000 – 2010.

Og man ved også godt fra politisk hold, at de dårlige vilkår og tiltag for at stresse asylsøgere strider imod menneskerettighedskonventionernes, flygtningekonventioner og børnekonventionernes formål: menneskerettigheder og særlig beskyttelse af børn.

I udkastet til lovforslag sendt til udlændingestyrelsen 2004, stod:

Citat

[Hverken 1997-lov eller 1998- og 2003-stramningerne indeholdt en beskrivelse af forholdet til internationale konventioner. Det indstilles, at dette ligeledes ikke (!) bør være tilfældet her]

Citat slut (understregning og fremhævelse er ministeriets)

Bedre forhold for asylsøgere afviste eller ej, giver ikke større tilstrømning til Danmark.

Birthe Rønn Hornsbech indførte i sin ministerperiode for flygtningeområdet nye regler. Afviste børnefamilier i udsendelsescentrene fik fra 2008/9 tilbudt endog meget fine boligforhold i og udenfor centrene og børnene fik skoletilbud. Der var stadig meldepligt hos politiet og andre restriktioner, men børnefamilierne fik trods alt et privatliv og følelsen af at have menneskelig værdi.

De fine boligforhold førte ikke til at flygtninge i hobetal begyndte at strømme til Danmark. Det er noget vrøvl og skræmmebilleder, nogle politikere maler.

Krige, politiske forfølgelser, og en dom fra menneskerettighedsdomstolen

Fra 2009 begyndte flygtninge igen at strømme til Europa. Og nogle af dem også til Danmark og næppe på grund af fine boliger til afviste asylsøgere. I Iran havde regimet sat hårdt ind imod et studenteroprør (massetortur og massehenrettelser). I Syrien startede en borgerkrig. I Somalia havde der længe været borgerkrig, men Danmark havde siden år 2000 afslået at give asyl til stort set alle somaliere.

I 2011 konkluderede Menneskerettighedsdomstolen at forholdene i Somalia stadig var så farlige, at ingen mennesker burde tvinges til at tage ophold i landet. En kendelse, Danmark trods alt valgte at rette sig efter om ikke andet pga sit omdømme og en erkendelse af at al verdensorden vil falde sammen som et korthus, hvis de forskellige stater begynder at negligere konventionsafgørelser.

Menneskerettighedsdomstolens afgørelse medførte dog ikke en stor tilstrømning af somaliere til Danmark. Mange af de somaliere, der fik tilkendt asyl i 2012, var somaliske flygtninge, der havde siddet fast i de danske udsendelsescentre i 8 og 10 år.

Politisk ideologi og magtbegær

– Og jo, det har noget med politisk ideologi at gøre, at man sparer på og mistænker verdens mest udsatte, og omvendt tillader et system, der er let at svindle for rige spekulanter. – For imens Danmark har pint og mistænkt verdens mest udsatte for at ville fuppe sig til asyl, – imens offentlig hospitalhjælp skæres, så almindelige arbejdende ikke kan blive behandlet uden at skulle betale en bondegård til privathospitaler og psykologer og fysioterapi,- imens uddannelser bespares, -imens pensionsalderen bliver sat højere og højere også for nedslidte,- imens syge er blevet skåret i muligheden for sygedagpenge og dødsyge nægtet adgang til pension, – imens magtens top på Christiansborg haft øjne på at nedskære på velfærd til fattige og mennesker i nød, danskere og ikke danskere, – har spekulanter kunnet svindle sig til milliarder af danske skattekroner og banker kunnet  støtte spekulanter med hvidvask, fordi magtens tinding havde travlt andet steds med at vogte og kontrollere ingen fik 5 øre for meget og helst 5 øre for lidt.

Afvisninger og dårlig behandling af flygtninge har også noget at gøre med magtbegær. For føjede man i regeringen  ikke Dansk Folkepartis krav om at begrænse og gøre livet surt for flygtninge, så mistede VK sit flertal og regeringsmagten. Og også Dansk Folkeparti har i årene også haft mere travlt med at jage flygtninge end spekulanter og skattesvindlere end at sørge for bedre velfærd.

For god ordens skyld om udsendelsescenter Sjælsmark

Sjælsmark er en gammel kaserne. I et forlig 2012 mellemden tidligere S, SF, R – regering og Enhedslisten og Liberal alliance aftaltes at Sjælsmark skulle omdannes til et udsendelsescenter for voksne.

Iflg. forliget skulle asylsøgende børnefamilier, uanset om de havde fået afslag eller ikke, tilbydes selvstændig bolig, hvis de havde opholdt sig 18 mdr i asylcentre. Ventetiden på at få sin asylsag behandlet kan nemlig også være meeeeeeget lang.  Børnefamilier skulle dermed ikke indkvarteres i Sjælsmark.

I 2013 brød socialdemokratiet forliget og besluttede at afviste børnefamilier skulle indkvarteres på Sjælsmark. En politik som V-K-LA har videreført på trods af de tidligere 10 års erfaringer om, at udsendelsescentrene og pres på mennesker, skader mennesker og ingen mennesker gavner.

 


  • 0

Støjbergs gigantiske historieforfalskning

Category:seneste nyt

Det startede nu ellers så positivt med et indslag til TV-avisen fra Billund kommune (8.5.2019 kl. 21.30), hvor flygtninge, virksomheder og kommune oplyste at have stor glæde af hinanden og alle har et gensidigt ønske om, at de bliver.

Det startede jo så positivt. Men så var det Inger Støjberg kom på banen, og den positive stemning skulle hun nok få ødelagt med sin sædvanlige smøre og med sukkersød stemme om de skal hjem igen, og man tænkte intet  nyt fra den kant. 

 

 

Men så var det alligevel, at mine ører pludselig faldt af

– og jeg måtte knibe mig selv i armen og spole tilbage og høre indslaget om igen og om igen, for det her sagde Støjberg da vel virkelig ikke. Men jo. 

citat: 
…, “og så skal man genopbygge sit land nøjagtig ligesom tidligere folkeslag har gjort, her i blandt jo f.eks danske jøder, der i sin tid rejste til sverige”….
citat slut

– jamen, jamen, ja meeeen

Danmark deltog jo ikke i 2. verdenskrig og der var ikke noget at genopbygge. Danmark var besat af Tyskland under krigen  og samarbejdede med Tyskland for at undgå krig! Ok, der var nogle modstandsfolk og nogle sprængte togskinner hist og pist. Men det var småtteri og danske jøder kom næppe tilbage for samle skinnerne. 

Danske jøder kom ikke tilbage til et land med sønderbombede boligejendomme og sønderbombede hospitaler oog granathullede og minerede veje, som var farlige at færdes på,  og sønderbombede el- og vand- og gasværker og fabrikker og butikker. Da 2. verdenskrig sluttede, var der stort set intet ødelagt af Danmark og dermed intet  at genopbygge. 

En Støjbergsk sammenligning uden proportioner

Dertil man kan slet ikke sammenligne danske jøders daværende situation, med tidens flygtninge, der kommer til Danmark. For det første, var det under verdenskrigen meget få lande som danske jøder og for den sags skyld andre landes jøder kunne flygte til.

Næsten alle verdens lande var i krig og jødeforfølgelser var et led i krigsførelsen. I hele verden var der kun få lande, som danske og ikke danske jøder kunne flygte til. Et af de få lande i hele verden var Sverige. 

I dag er det heldigvis sådan, at få lande er i krig. Men voldsomt, der hvor krigene er. Krig er voldsom og grum. I modsætning til tiden under 2. verdenskrig, er der i dag mange lande, der kunne tage imod flygtninge og hjælpe dem igang med at genopstarte en tilværelse. Men de mange “fredsommelige” lande slås så at sige om ikke at tage imod, og køre mennesker, der har brug for en hånd, af på hinanden. 

Selvom mange danske jøder havde mistet alt ved flugten, og de første år næppe har været et paradis at komme tilbage til for danske jøder, fik danske jøder senere Iflg. websiden folkedrab.dk , i stort omfang tilkendt erstatninger for deres tab under krigen (tab af smykker, solgt for at skaffe penge til flugten, tab af lejligheder og møbler, tøj, og erstatninger for tort grundet fængslinger og for nogle ophold i kz-lejre. )

Hvor mange kurdere mon får erstatning af Syriens præsident Assad for deres tab af hjem og værdier for at skaffe penge til flugten? Hvor mange syriske ikke kurdere får mon?  Og hvordan skal små børn fjerne miner og få mad og vand og  bygge Syrien op? 

Hvor mange afghanske kvinder, tror Støjberg mon får erstatning af det afghanske regime? For tort og forfølgelse i Afghanistan efter at være blevet voldtaget og brugt som husslaver. Eller nigerianske kvinder handlet til sex-slaveri udenfor Nigeria. Eller homosexuelle flygtet fra Uganda? 

Inger Støjberg er i gang med en gigantisk historieforfalskning. Og den eneste grund jeg kan få øje på, er et forsøg på at retfærdiggøre sine egne ministerhandlinger mod nutidens mennesker på flugt. Men det er en retfærdiggørelse Inger Støjberg foretager af sig selv ved at udøve historieforfalskning om forfølgelser og konsekvenserne for de mennesker, som bliver forfulgt. . 

Mona Ljungberg
Mit Asyl
Støttekreds til flygtninge i fare. 


  • 0

Som om de ikke eksisterede

Category:seneste nyt

Kære Mette Frederiksen
(åbent brev)

Fredag eftermiddag (24. maj) med fjernsynet tændt til pressemøde: du og tre partifæller: Mattias Tesfaye, Jeppe Kofoed, Nick Hækkerup fremlagde planer om Socialdemokratiets fremtidige flygtninge- og integrationspolitik.

Jeg lyttede opmærksomt og intenst. Jeg håbede. Jeg ønskede. Men I nævnte dem ikke med et ord. Ingen af jer. Det er som om, de ikke eksisterer. Som om de aldrig har eksisteret. Eller måske er de bare glemt i valgkampens hede. Et eller andet sted.

Jeg taler/skriver om en generation  af ”asylcenterbørn”, der kom til Danmark ved årtusindskiftet og er voksne i dag og som børnene i Sjælsmark blev tvunget til at vokse op i fængselslignende centre (1999 -2012).

En generation af nu voksne asylbørn, som I kunne drage så megen nyttig erfaring af, hvis I tog dem med i erindring, når I planlægger jeres flygtninge- og integrationspolitik. Eller måske turde tage dem med?

Som børnene på Sjælsmark voksede denne generation af asylbørn op i fængselslignende centre udenfor lands lov og ret, så at sige. Fængelslignende, for  værelserne var små og familierne begrænset til tre daglige måltider i en kantine og uden penge og adgang til selv at kunne lave mad.

Fængselslignende med 2 ugentlige meldepligter hos politiet. Fængselslignende, for selvom der ikke var tremmer for vinduer og døre, så når man ingen penge har til transport og er indkvarteret i centre i skove og på landet, så behøves ingen tremmer. Man kan jo ikke bare tage væk.

Jeg følger børnene på Sjælsmark perifert gennem frivilliges og mediers beskrivelse af forholdene. Som jeg har fået oplyst, har børnene begrænset adgang til undervisning og kun få børn på Sjælsmark har adgang til folkeskole og ret til samme undervisningstilbud som danske børn. 

Det ligner til forveksling det, jeg selv var vidne til, dengang jeg fulgte samtlige børnefamilier af tidligere generation asylcenterbørn intenst, der dengang sad fast under kummerlige forhold i asylcentrene, ligesom børnene i Sjælsmark gør det nu.

Den tidligere generation asylcenterbørn, kan jeg fortælle, voksede med få undtagelser op med meget begrænset adgang til skoletilbud og undervisning. Først i 2007 efter megen presseomtale og noget, der begyndte at ligne en landsomfattende folkeprotest fik den generation asylcenterbørn et folkeskoletilbud.

Folkeskoletilbudet blev dog ikke helt uden problemer. Når man stort set ikke har haft adgang til undervisning i de 5 – 6 første skoleår og har været afskåret fra samværet med børn uden for asylcentret (en særegen dansk form for apartheid) så fulgte med glæden over endelig at komme i skole for manges vedkommende også usikkerheden, frygten for at falde igennem og en følelse af anderledeshed. Og det var de også. For de boede i asylcenter og levede i en uvis fremtid.

Der var også teenageasylbørn, der aldrig fik gavn af folkeskoletilbudet, da det endelig kom. De unge havde boet så mange år i asylcentre, så de var blevet for gamle til at gå i folkeskole. – Og de unge mennesker kunne ikke få bevilget en 9. og 10. klasse på VUC, der kunne give adgang til gymnasium og HF. De måtte heller ikke søge uddannelse indenfor et erhvervsfag, der indebar lønnet praktik, hvilket begrænsede dem til en 1-årig frisøruddannelse på frisørskolen. Eller ingenting, hvis de ikke ønskede at klippe og være i kontakt med giftige hårfarvestoffer på hænderne.

Nu tænker du nok, jamen de havde jo fået afslag på asyl og skulle rejse hjem, så det kan ikke være Danmarks eller mit ansvar.

Her er det derfor på sin plads at fortælle, at ganske vist drejede det sig om børnefamilier, der som familierne på Sjælsmark alle havde fået afslag på asyl. Men hvad angår den tidligere generation asylcenterbørn, kan jeg med sikkerhed sige, at det var fordi Danmark ikke overholdt sine forpligtigelser i forhold til konventioner om menneskerettigheder, hvor  FNs flygningekommisariat (UNHCHR) undervejs og igen og den europæiske Menneskerettighedsdomstol år senere fastslog at ingen mennesker måtte sendes ud til de lande, som familierne groet fast  i det danske asylsystem kom fra. – Og det måtte ingen mennesker,  grundet faren for deres liv i de lande.  Så familierne i asylcentrene skulle altså ikke rejse tilbage og havde fået uberettiget afslag på asyl måtte også den danske regeringsmagt til sidst erkende. (2008 – 2012)

Undervejs og gennem årene var børn og forældre gået ned med stress imens skiftende partiledere og ministre som en grammofonplade med stiften kørt fast i rillen sagde “DE har fået afslag og så skal DE rejse ud” som du og skiftende ministre gør nu.

Undskyld mig, men for mig er det at som at opleve et ”deja-vue”, når I taler om børnefamilierne i Sjælsmark.

Kære Mette. Jeg har ikke hørt en eneste af de/jer ansvarlige politikere for børns opvækst i et nedbrydende asylsystem sige ”undskyld”, hverken til dem der endelig fik lov til at blive eller børn der blev tvangsudsendt til dyb nød og sult (hvilket faktisk også overgik nogle af tidligere generations asylcenterbørn), endsige hørt nogen ansvarlig politiker kere sig om, hvordan de klarer sig  som voksne  i dag, efter i barndommen at være blevet frarøvet retten til et liv i tryghed og  nægtet adgang skolegang og senere uddannelse.

Kære Mette. Jeg frygter at børnene på Sjælsmark er udsat for nøjagtigt den samme uretfærdighed, og er udsat for den samme politiske uansvarlighed/blindhed som den tidligere generation af asylcenterbørn, der voksede op under fængselslignende forhold i det danske asylsystem, blev.

Jeg vil rigtig gerne også sige noget positivt til jeres oplæg til en flygtningepolitik. Men også her bidrage med noget af mine desværre triste erfaringer, som jeg håber I vil bruge positivt. 

Jeg synes faktisk, det er rigtig dejligt, at Socialdemokratiet vil bevilge flere penge til at hjælpe mennesker på flugt i de såkaldte nærområder. Jeg har arbejdet i et par stykker af dem.

Havde du som jeg prøvet at arbejde blandt krigsramte flygtninge i nærområder, ville du vide (eller måske ved du det allerede), at blive frarøvet sit hjem er noget af det mest krænkende og intimiderende. Mange bliver helst  så tæt som muligt på deres frarøvede hjem, hvis der er mulighed for at overleve med mad, hysly og arbejde og måske! måske! en dag få sit hjem og ejendom tilbage. Men der er brug for hjælp.

Det er frygteligt at stå med 10 kg mel og 10 liter olie og  5 par sko, der skal deles ligeligt mellem 800 mennesker og ikke mindst frygteligt for de mennesker, det skal deles ud iblandt.

Desværre er der blevet skåret på bistand i de senere år til organisationer, der forsøger at hjælpe nødlidende. –  Og! desværre vil der også altid være mennesker, der har brug for politisk og humanitær beskyttelse i lande som Danmark, uanset hvor meget hjælp, der ydes i nærområder. 

 Og jeg mener, at et land som Danmark har råd til både at hjælpe i nærområder og ligeledes har råd og plads til at en del mennesker med behov for asyl kan tage ophold og leve her i landet. Men det kræver, at man i Danmark politisk gør op med et system, der i de senere årtier er blevet indrettet til at nedbryde mennesker, der kommer hertil af nød. – 

Med venlig hilsen

Mona Ljungberg

Foreningen – Mit Asyl
Støttekreds til Flygtninge i Fare

e-mail: mona@mitasyl.dk

Tlf: 2883 1318


  • 0

I anledning af 9. april

Category:Ignoranter,seneste nyt

Cirkelines far ”Jannik Hastrup” har elsket at lave små hyggelige tegnefilm, der taler til børnene og alle  barnlige sjæle.

Jannik Hastrup ville elske fortsat at lave hyggelige tegnefilm: om tændstikpigen Cirkeline og cykelmyg og dansemyg, men han kan ikke længere. Hans hoved er fyldt med virkelighedens uhyggelige billleder af børn og voksne, der dræbes i krig og i havene, når de forsøger at flygte fra krig og leve.

link til filmen her

Ignoranterne er en animationsfilm om nutidens ignoranter og magelighed. En opsang måske. Men mest af alt et opråb til de mange, der ignorerer,  om at lade menneskeheden  komme hinanden og os alle ved. Og især mennesker i nød.

Den 9. april er en mindedato ikke bare om besættelse, men om at række hånden ud, om at sige nej og gøre modstand mod folkedrab.

Produceret af JH-tegnefilm

  • 0

Som en dårlig genudsendelse

Category:seneste nyt

Stort set hver dag kan vi høre, se og læse i medierne om de dårlige livsvilkår, Danmark byder asylsøgere og deres børn. – Og om mennesker, der er flygtet fra tortur i deres hjemland spærres inde i Ellebæk-fængslet under uværdige forhold.

Asylsøgernes nedbrydende  livsvilkår i dag, er som at se en genudsendelse fra årene 1998 – 2008. Regeringens begrundelse for at behandle mennesker så dårligt i Danmark er som at høre en genudsendelse af  i årene 1998 – 2008: “de har fået afslag på asyl, og så har de ikke ret til at være her.” 

Men det er sandsynligvis lige nøjagtigt hvad mange af de afviste asylsøgere har: ret til at være her. For i Danmark gives afslag til mennesker, der risikerer at dø og blive mishandlet i de lande, de er flygtet fra. – Og derfor er det afslagene, der er noget galt med og ikke de mennesker, der har søgt beskyttelse her fra død og ødelæggelse. 

Der er en grund til, at mennesker vælger at blive i Danmark under uværdige nedbrydende forhold. Nemlig at forholdene i oprindelseslandet er endnu mere nedbrydende. Så simpelt er det. 

Hvem styrer hvem med hvad


  • 0

Lysfest for Humanisme 14.12.18.- foran Kærshovedgård 

Category:seneste nyt

Lysfest for Humanisme – Kærshovedgård 
fredag den 14.12. kl. 19

Kærshovedgård er meget andet end tidligere kriminelle udlændinge. På Kærshovedgård er der mennesker som har fået afslag på asyl. Men derfor kan de godt være forfulgte i deres hjemland. I MitAsyl brugte vi ca 15 år med at dokumentere, hvordan der gives afslag på asyl til mennesker, der er i livsfare i deres hjemland. Måske skal vi til at tage den virksomhed op igen!!

– Og hvad angår tidligere kriminelle: I Danmark har vi officielt en 3-deling af magten for at sikre den almene borger bl.a. mod politikeres magtmisbrug. Men dette Retsprincip er et flertal af folketinget ved at nedbryde. Officielt har Domstolene den dømmende magt. Hvis domstolene vurderer, at nogle mennesker er så farlige for samfundet, at de bør i forvaring, så dømmer domstolene de mennesker til forvaring for at sikre det omgivende samfund. – Men domstolene har ikke dømt nogen der er på kærshovedgård til forvaring. Der er mennesker på Kærshovedgård, som har begået noget kriminelt, er blevet idømt en straf og har udstået den.

Et flertal af politikere på Christiansborg har nu overtaget “dommermagten” fra domstolene. (Og det kræver faktisk en grundlovsændring) Hvem bliver de næste, som politikere på Christiansborg finder på at idømme straffe, når de er utilfredse med dommernes kendelse?

Initivtager og arrangør er Anemone Samy, medlem af MitAsyl


  • 0

Angsten

Category:Debat,konventioner,seneste nyt

I Danmark skal man som flygtning leve i evig angst

Hendes to små børn er født i Danmark, efter hun fik opholdstilladelse. Hun kom hertil som barn, og har boet i Danmark i 20 år. De 14 af dem i asylcentre med konstante trusselsbreve og besøg fra politiet med besked om at rejse ud. 

Efter 14 år fik hun endelig opholdstilladelse og fred og turde nu som ung kvinde stifte familie. Hendes mand har asyl fordi han var politisk forfulgt i Syrien. Begge er etnisk forfulgte. 

Og nu al den snak om, at uanset hvor længe man har været i Danmark, kan man blive udvist, og det hele er startet forfra igen: De søvnløse nætter! Mareridtene! De bekymrede tanker. Hvad skal der blive af mig? Min familie? Mine børn? – og sommerfuglene, der blafrer rundt i hendes mave.

Og imens står minister Inger Støjberg og hendes folketingskollega Martin Henriksen på en forsøgsdyrs-ø ud for Stege,  og smiler over hvor lede de nu igen er lykkedes med at være!!!!


Når det er en forbrydelse at bringe sig og sine børn i sikkerhed. 

Hun sidder her med sin lille datter. Et andet sted i Europa er hendes mand og lille dreng. 

De havde sagt til menneskesmuglerne, at ruten ikke måtte gå over havet, og de var blevet lovet en anden mindre farlig vej. – Og da de så blev ført til havet alligevel, var der ingen vej tilbage. Menneskesmuglerne tillader ingen at fortryde. De truer med pistoler, når nogen vil vende om. Ingen må vende om og kunne advare andre. 

Tre blev dræbt undervejs. Alle fik bank af grænsepolitiet inklusiv hende og manden og deres to børn. – Og på sigt kan man ikke overleve som flygtning i sydeuropa

Hun fik først mulighed for at flygte videre, til Danmark hvor hun har familie og måtte så rejse fra mand og børn. En efter en skal man smugles og redde sig og håbe det går godt. Den lille datter er smuglet op nu af nogle fremmede. I live uden at blive voldtaget. Hun er nået frem. Så godt går det ikke for alle små børn, hvor forældrene er tvunget til at hyre en menneskesmugler.

Menneskesmuglermafiaen tjener styrtende med penge på Europas lukkede grænser, krig og forfølgelser. 

Og imens står minister Inger Støjberg og hendes folketingskollega Martin Henriksen på en forsøgsdyrs-ø ud for Stege,  og smiler over hvor lede de nu igen er lykkedes med at  være!!!!


Den slags mennesker, der aldrig bør have magt

Og det hele føles som noget min mor fortalte mig som barn i efterkrigsårene. – Om mennesker, som ingen ville have. -Om mennesker som druknede og blev skudt under flugten fra lande, hvor de ville blive mishandlet og dræbt, hvis de var blevet. – Om mennesker, der blev behandlet som umennesker, af mennesker der opførte sig umenneskeligt og var grænseløse i deres ondskab og grådighed efter penge og magt. – og om fremtiden, der aldrig mere måtte give den slags mennesker magt

Og imens står minister Inger Støjberg og hendes folketingskollega Martin Henriksen på en forsøgsdyrs-ø ud for Stege,  og smiler over hvor lede de nu igen er lykkedes med at være!!!!


Kom og vær med alle der kan

Vi vil huske hinanden på, at menneskerettigheder er noget vi giver hinanden, og de er kun ”menneske”-rettigheder, hvis de gælder alle mennesker. (Arrangører er Mellemfolkeligt Samvirke m.fl.)

Mandag den 10. december er der samling 

København, Rådhuspladsen.16.30 – 17.30 (og ved Folketinget kl. 10)

Århus, Rådhuspladsen kl 18

Odense, Amfipladsen kl 17

Ålborg, Toldbod Plads kl. 18.30

Svendborg, Gerrits Plads kl. 16.30 – 17.30

 

Kom og vær med alle der kan


Stop politikere med en fandens dårlig moral

Med venlig hilsen
Mona Ljungberg, Forkvinde Mit Asyl

Medlemsskab og støttebidrag kan indbetales til bankkonto: reg.nr 8401 konto 103 8399
eller Mobilepay: 27529. Medlemsskab: 200 kr årligt. Pensionister: 100 kr årligt.
Kontanthjælpsmodtagere: gratis


  • 0

Den 10. december burde være glædens dag, kom

Category:seneste nyt

Den 10. december burde være glædens dag, kom!

Den 10. december burde være glædens dag. Her er det præcis 70 år siden FN’s menneskerettighedserklæring blev vedtaget. Et stor at antal stater blev enige om, at beskytte menneskers ret til liv og trivsel og at det aldrig måtte ske igen. For baggrunden var trist. En verdenskrig og folkemord på mange millioner mennesker: hovedsageligt jøder, romaer og muslimer.

I øjeblikket udfordrer Danmarks regering og danske politikere konstant de menneskerettigheder, der er så dyrebare. Senest med finanslovsudspillet for 2019.

Mandag den 10. december kl. 16.30 – 17.30 er der samling på Rådhuspladsen.

Vi vil huske hinanden på, at menneskerettigheder er noget vi giver hinanden, og de er kun ”menneske”-rettigheder, hvis de gælder alle mennesker. (Arrangører er Mellemfolkeligt Samvirke m.fl.)

Kom og vær med alle der kan

Sammen kan vi gøre noget, som vi ikke kan gøre hver for sig

Stop politikere med en fandens dårlig moral


Med venlig hilsen

Mona Ljungberg
Forkvinde – MitAsyl


  • 0

Moralens vogtere

Category:seneste nyt

Moralens vogtere


Hvad er det for en moral, der stavnsbinder børn til at vokse op i krigen og dens ødelæggelser


Politikerne, der taler moral
Politikerne, der taler moral, har selv deres på det tørre: økonomisk tryghed i overflod, og tryghed når de træder ud ad døren fra deres hjem. De har et hjem. De har el. De har vandhaner med vand. De har transport og forsikring og kan ringe efter håndværkeren, når der går et vandrør og skal laves samtalekøkken. De har aldrig skullet opbygge et land!!!This text area show all text.....

Ethvert barn der lever i krigsområder
Ethvert barn der lever i krigsområder lever uden adgang til vand endsige samtalekøkkener, men i konstant fare for at træde på en mine. Det samme gælder selvfølgelig, de voksne, der skal passe på børnene.


Læs også Puk Damsgårds artikel om nødhjælp til krigens ofre. En hårdt såret, dreng der fik en bold og en kuglepen i nødhjælp. Han havde brug for en læge og en operation: klik her


  • 0

Men de har jo ikke et land!!!

Category:Debat,land mangler,seneste nyt

Men flygtninge har jo ikke et land, der er deres!!!

Det er simpelt sagt: “de” skal tilbage og genopbygge deres land”.

Men ”de”, flygtninge, har jo ikke et land!!! Tager vi Syrien er det præsident Assads land! 

Ingen syriske mænd, der er flygtet fra Syrien, kan vende tilbage uden at risikere liv og lemmer. I syrien er det strafbart (tortur og dødsstraf) for at flygte fra krigstjeneste for præsident og diktator Assad.

Kurdere kan ikke vende tilbage. Det er strafbart (tortur og dødsstraf) at være kurder. Kurdere blev også forfulgt og tortureret før krigen i Syrien.

Den tilbageværende befolkning i Syrien er heller ikke sikre, hvad enten de er for eller imod præsident Assad. Alene mistanke om at være i opposition er nok til tortur og dødsstraf. Det var det også før krigen i Syrien. Det var faktisk årsagen til oprøret imod præsident Assad og hans regime. Men Assad bliver.

Præsident Assad har fortsat et land: Syrien. Syrien er også stormagters kampplads (land): Ruslands, USAs, Israels, Irans, Saudi-Arabiens land. Men syrerne selv har intet land.

Syrerne selv har intet land. Det samme gør sig gældende for flygtninge fra mange andre steder end Syrien.


Killing fields: Ørkenvejen

5-årig pige givet i erstatning for sin fars voldtægt. (Afghanistan 2005)

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Dit navn*

Din e-mail*

Gentag e-mail*

[recaptcha]

Foreningsbladet