Dagens låge: 26.12.2016. Flygtninge er mafiaens guf

  • 0

Dagens låge: 26.12.2016. Flygtninge er mafiaens guf

Category:I det græske dødsrige "Hades"

Dagens låge 26.12.2016
Mit Asyls Decemberkalender – Grækenland

Julen er ovre, men det er december íkke.  Der er storm over Danmark, og man skal holde sig indendørs, læser jeg. Her er en lille opdatering til de sene nattetimer.

I dag har for mig været en dejlig dag. Vi har været rundt og forsyne alle børn i lejren med sko som er blevet samlet ind og sendt ned til Grækenland. Gode sko, der kommer mange børns fødder til gode. Men lad være med at sende flere foreløbig, for lejren er rigeligt forsynet nu til denne vinter.

Lejren bevogtes af militæret. Når vi frivillige skal ind, skal vi melde os hos vagterne. Bevogtningen er det nu så som så med, eftersom der flere steder er huller i hegnet.

Da min makker og jeg meldte vores ankomst i militærets skurvogn  i dag, sad en kvinde og så bange ud. Kvinden er alene med fire små børn. Aftenen før havde nogle mænd kappet ledningerne med strømforsyning (som i disse dage virker) til hendes telt. De forlangte 20 euro for at tilslutte strømmen igen. Hun har meldt dem, men nu er hun bekymret for evt. repressalier, hvis nogen har set hende gå til militæret.

Dem, der har sværest ved at beskytte sig selv. er også dem, der nemmest bliver mafiaens ofre. Og mafiaen er i lejren og afpresser.

Mange hilsner fra Mona