Vil du dø for fædrelandet og Dansk Fjolseparti?

  • 0

Vil du dø for fædrelandet og Dansk Fjolseparti?

Category:Debat,seneste nyt

Ville du dø for gud/kongen/dronningen/fædrelandet, hvis der blev krig i Danmark? Ville du synes dine børn, skulle dø for dem? Udføre slavearbejde?

Af Mona Ljungberg:

Hvornår er det blevet en selvfølge at mennesker, som har fået smadret deres liv  af krig skal tvinges til at genopbygge et land, som nogle andre har smadret? Foruden de mange liv!

Eller dø for nogle politikiske magthavere, som sandsynligvis var dem, der havde truffet beslutningerne, der kastede landet ud i krig? 

Hvad vil det sige at skulle genopbygge et land: 

Hvor mange ved hvad det vil sige at skulle genopbygge et land?

Hvor får man vand fra, når vandværkerne er bombet sønder og sammen? Hvor får man strøm fra, når el-værker er bombede og masterne væltet og kablerne væk? Tag over hovedet, når huset er bombet eller brændt ned.  Her er kun nævnt få af de mange genvordigheder ved at genopbygge et land. Hvor mange danskere ved mon, hvad det vil sige at skulle overleve på “nødhjælpskiks”? Politikere? måned efter måned. År efter år. Morgen, middag og aften. 

Så er der minerne. Der er altid miner alle vegne efter en krig. Miner der dræber og lemlæster børn på vej til floden efter vand (når der er en flod). Og børn, der trods alt leger og søger i ruinerne. Eller deres forældre. Hvis krigen overhovedet er slut, som det er blevet sagt. I Irak, sluttede krigen ifølge den danske regering i efteråret 2003. Selvom de stadig slås og med international ved til bålet og bomberne regner ned. I afghanistan det samme. Somalia heller ikke at forglemme. 

Og så er der nødhjælpen som i så høj grad går til alle andre end de nødlidende og “de” der skal bygge op. Er du i tvivl om, hvem der får mest nødhjælp og sikkerhed, så gå i biffen og se filmen “Dobbeltspil”. Filmen “Hotel Rwanda” kan sandsynligvis findes på nettet, og er i bund og grund samme historie, bare et andet sted. Måske var du heldig at se en dokumentar om en amerikansk FN-ansats afsløringer af Nato-soldaters handel med kvinder og bordelvirksomheder, selvom den først blev vist kl. 23. på DR2 en eller anden aften.

Ingen af de tre film viser “undtagelserne” . Det viser normen!!!! normerne for nødhjælp og det der kaldes international beskyttelse og sikkerhed og international korruption udnyttelse af mennesker i nød. Undtagelserne er de ikke-korrupte. De findes. Men de er desværre ikke normen. 

Hvorfor skal mennesker, der bekriges dobbelt straffes

Tving dem, der er ansvarlige for at smide bomber ned over menneskers huse til selv at genopbygge, hvad de har ødelagt!!!! – Lad de der mener, at mennesker der er blevet bekriget skal bekriges igen, selv tage af sted og genopbygge. En opskrift på fred!

Mona Ljungberg
Frivillig nødhjælper i det tidligere Jugoslavien under krigen
og projektleder i Bosnien og Kosovo årene efter krigenes afslutning


Skriv et svar

Killing fields: Ørkenvejen

5-årig pige givet i erstatning for sin fars voldtægt. (Afghanistan 2005)

Foreningsbladet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Dit navn*

Din e-mail*

Gentag e-mail*