Møde med Fortidens og Nutidens illegals

  • 0

Møde med Fortidens og Nutidens illegals

Category:legal-illegal Juli/2015: De legale og de illegale

Jeg ved ikke, hvad der skete med de to mænd, der blev taget af serbisk politi på grænsen til Ungarn og frygter det værste og håber det bedste. Om morgenen ankom jeg selv til Budapest, Ungarns hovedstad, og tog om aftenen videre med nattog til Krakow i Polen.

Vejen hjem til Danmark gennem Krakow valgte jeg ikke, fordi man i omegnen kan finde de yderste konsekvenser af at gøre mennesker og hele folkeslag til  ”illegals” eller ulovlige, som illegal betyder på dansk. Turen over Krakow var bare den billigste vej hjem fra en lang og i vores foreningsregi (lidt omkostningsfuld) rejse først til udviste familier i Kosovo og siden med dagens flygtninge gennem Makedonien og Serbien.

– Men når det nu skulle være den billigste billet hjem, er Krakow et meget passende sted at runde denne rejsedagbog af.

En times kørsel fra Krakow ligger den berygtede udryddelseslejr Auschwitz. Eller det er mere rigtigt at skrive ”udryddelsesby”. Auschwitz var en by med 40 lejr.

To af disse lejre er bevaret for at tjene eftertiden til advarsel, om hvor galt det kan gå, når man reducerer mennesker til at være ”ulovlige” – illegals.

I Auschwitz lå gaskamrene, hvor millioner af datidens ”illegals” (jøder, romaer, sindslidende, nazi-modstandere, flygtninge) blev transporteret til og henrettet. Men vi ved godt i dag, der også lå andre lejr rundt omkring i Polen og Tyskland, Slovakiet, Kroatien m.fl. Lejrene med gaskamre anses som udryddelseslejr, men lejrene uden gaskamre, KZ-lejrene fungerede i praksis også som udryddelseslejr. Datidens ”Illegals”, der ikke blev gasset, skudt eller tævet  ihjel i udryddelseslejre, døde i hobetal af sult og sygdomme de pådrog sig under de rædselsfulde forhold i andre dødslejre. I praksis var Auschwitz et udryddelsessystem af lejre spredt ud over central- og østeuropæiske lande, især Polen.

I modsætning til det nazistiske rige var der en del europæiske stater, der ikke betragtede deres egne statsborgere (danske jøder eksempelvis) som ”illegals” og ikke ønskede at udlevere dem til nazisterne. Også andre lande end Danmark forsøgte at beskytte deres egne statsborgere, jøder eller ej.  De fleste vidste nok, der foregik et og andet, der ikke skulle foregå med nazisternes såkaldte ”illegals”, der blev hentet og deporteret.

Anderledes forholdt det sig med flygtningene. Masser af jøder, romaer, politiske modstandere af nazisterne forsøgte at flygte til ikke besatte lande og redde livet. De blev sendt retur til Tyskland og Polen. (Også Danmark afviste og udviste flygtninge i 1930’erne).

Jeg ønsker på ingen måde at fritage Hitler og nazister for ansvar, men jeg kan heller ikke fritage de europæiske stater, der nægtede at tage imod de fordrevne og flygtende fra Tyskland for et medansvar. For de stater fratog som Hitler de flygtende mennesker, deres status som menneske og reducerede dem til  ”illegals”, ”ulovlige”, som illegals betyder på dansk.

I Danmark og mange andre lande taler vi om frygten for folkemasserne. Det er blevet tabu at tale om sin frygt for gentagelsen af folkedrabene under 2. verdenskrig og de europæiske landes ansvar for at forhindre gentagelsen. Men jeg er bange. Og det ved jeg mange andre er og som jeg føler sig i en gentagelsesproces. Flygtningene i dag kommer fra lande udenfor Europa. Men det bliver tragedien og folkedrabet og ansvaret da ikke mindre af.

Mennesker på flugt i dag bliver ikke gasset i Europa. Men med lukkede grænser tvinger vi dem ud på farefulde vandringer gennem ørken, hvor mange af dem dør. Med lukkede grænser tvinger vi dem ud i farlige små både på havene. Middelhavet er blevet en flygtninges massegrav.  – Og hvor mange dør mon af sult og kulde og sygdomme som følge af de hårde kår i de intermistiske camps, der opstår i parker og på parkeringspladser på vejen igennem Europa. Hvor mange bliver ofre for mafia og røvere og korrupte politifolk, de såkaldte ”legals”.

Min rejsedagbog slutter i byen Krakow, Jeg tog ikke ud til Auschwitz. Jeg har været der før og 1 gang var nok. Det værste (og måske også det bedste), der skete for mig, da jeg besøgte Auschwitz dengang, var at masserne ophørte med at være masser. Millioner af myrdede blev til millioner af enkelte personligheder, der trådte frem med forsøg på selvopholdelsesdrift og et liv, også i Auschwitz. Uanset livet i lejren for manges vedkommende blev meget kort, og for alle frygteligt hårdt.

Og hermed er jeg kommet til min afsluttende pointe: min hjemrejse i følgeskab med nogle af de mange mennesker på flugt ind i Europa foretog jeg for at forsøge at vise et andet billede end masserne. For at vise at masserne er millioner af enkelte personligheder: mænd, kvinder og børn med forsøg på selvopholdelsesdrift, og et liv, som de forsøger at leve og overleve, som dig og mig. Jeg håber, at jeg har kunnet give et billede af de flygtende mennesker, og at  det kan være et bidrag til at rejse et folkekrav om, at alle mennesker skal være ”legals” eller lovlige, som legals betyder på dansk.

 Slut på rejsedagboen

Har du af en eller anden grund ikke fået “we found some illegals” dagbogen fra tidligere dage, kan de læses her https://www.mitasyl.dk/category/illegal/


Skriv et svar