“We found some illegals” (rejsedagbog 4)

  • 0

“We found some illegals” (rejsedagbog 4)

Category:legal-illegal Juli/2015: De legale og de illegale

Jeg hører et barn pludre. En gruppe kvinder og børn sidder i  ly af en busk. Jeg går hen, jeg vil gerne snakke med dem, høre om, hvor længe de har været på vej, og deres næste planer. Kun få taler engelsk. En kvinde spørger mig, om det er noget med penge. Jeg ryster på hovedet, smiler og siger  ”no, don’t pay”. Det forstår hun, og ser lettet ud. Jeg fortæller, hvem jeg er og hvorfor jeg er her. Hun fortæller, de er fra Syrien.

En gruppe på 8 – 10 mænd kommer hen og udveksler nogle ord på arabisk med kvinderne. Jeg bliver vist godkendt. En af mændene taler engelsk og fortæller, de forsøgte at komme over grænsen til Serbien i går, men ikke fik lov. Han siger, politiet har sagt, de skal komme til grænsen i aften kl 21, så vil de blive lukket ind. Han spørger mig, om det mon er bedre, hvis de deler sig op, om det så ikke er lettere at komme over grænsen.

Jeg ringer til ”Lerche” en makedonsk kvinde i området, der er helt igennem uegennyttig og hjælper flygtningene. Hun fortæller mig; ”Sig til dem, de skal holde sig sammen, ellers bliver de alt for sårbare over for mafiaen her”.

Jeg siger til mændene som Lerche har givet mig besked på ”bliv sammen”.  De ser bekymrede ud og spørger, hvilke våben mafiaen bruger: ”bruger de knive? Guns?”– og for at være ærlig, ved jeg det ikke. De bruger vist lidt af hvert. Og imens jeg svarer, erindrer jeg mig, at makedonsk politi er en del af omtalte mafia og får en hul fornemmelse i maven. Hvad skal der ske ved grænsen kl. 21 i aften? Bliver de lukket over til Serbien? Eller skal de først have tæsk og frarøves deres penge?

Jeg siger til husejeren, der lejer værelser og badeværelse ud, at jeg overvejer at blive til kl. 21 og følges med flygtningene over grænsen. Han får et frygtsomt blik i øjnene og fraråder mig. Hans reaktion virker meget ærlig. ”Gør det ikke” siger han. ”Du risikerer politiet arresterer dig og beskylder dig for at smugle flygtninge”. Han fortæller politiet, har været hos ham og truet, fordi han hjælper muslimer og lukker dem ind i sit hus.

Jeg ræsonnerer. Husejeren har ret. Retstilstandene i Makedonien er præget af korruption og politiets magt og humør. Jeg risikerer at blive arresteret og at havne i et makedonsk fængsel uden retssag på ubestemt tid, hvis jeg går til grænsen med flygtningene kl. 21.

Det er eftermiddag, der er kun en kilometer til grænsen. ”Jeg vil godt køre dig for 20 euro” råber manden fra før med simkortene. 20 euro er 18 euro i overpris. Det er ikke kun flygtninge, der lænses. Konstant. Jeg takker nej til kørsel. Grænsen er ikke længere væk, end at den kan ses fra stedet, hvor vi står. Der er ikke længere end jeg kan gå til Serbien.


Skriv et svar