“We found some illegals” – rejsedagbog 6

  • 0

“We found some illegals” – rejsedagbog 6

Category:legal-illegal Juli/2015: De legale og de illegale

De er fra islamisk stat”. ”De er snavsede og de sviner” gentager kioskmanden, imens han lader min telefon op og nikker ud mod vrimlen og venligt rækker varer ud (uden overpris) til de mange hænder, der kommer for at købe sodavand, is, cigaretter og simkort.

På caféen ti meter derfra har sat sig en lille gruppe kvinder, der før sad op af en mur og sov. En ung kvinde i gruppen ringer til nogen, og bryder pludselig grædende sammen. Det er tydeligt, at de andre i gruppen forsøger at foretage opkald, og kvinden igen, men ingen får svar. Hun er utrøstelig. Hele gruppen ser rådvilde ud og ringer igen og igen. Forgæves. Rejser sig og går rundt og ringer og udveksler blikke. Den unge kvinde er opløst i fortvivlelse. Min fantasi har ingen grænser: er hendes mand mon blevet væk? Hendes børn? Hvorfor sidder de her og sover op ad muren og er ikke inde i campen eller kommet videre fra dette hul af en by? Jeg kan ikke forstå, hvad de taler om, og de heller ikke mig. Det vil sandsynligvis kun gøre pinen værre at forsøge at spørge.  Og hvad der end er sket kan ingen trøste kvinden i hendes sorg.  Det kan åbenlyst kun et svar i den anden ende af røret.

Som kioskmanden siger, er flygtningene snavsede. Undtaget er dem, der kommer ud fra campen og lige har fået et bad. Men det er jo ikke alle, der nyder den luksus at få tilbudt et bad. Og i 40 graders varme går der ikke mange minutter efter badet førend man er svedig og klistret igen. Det er også rigtigt, de sviner. Der er affald alle vegne. Men hvor skal man gøre af skraldet, når der ikke er nogen affaldscontainere. Der er ingen andre steder at smide affaldet end på vejen.

Måske er her et par stykker islamiskstat?, Det er ikke til at vide. ”Joh“, siger kioskmanden: “albanerne er muslimer og taler sammen og hjælper islamisterne”.  Jeg kommer til at smile, for som for at understrege kioskmandens ord, dukker i samme øjeblik noget der ligner en vildmand op og henvender sig til kioskmanden. Manden er en stolt islam kriger og forsøger ikke at skjule på hvilken side, iført militært kamptøj og en måtte af et skæg. Kioskmanden kikker på mig med sigende øjne, og overser, at krigeren er cirka 1 blandt de mange tusind mennesker på flugt. Jeg er desuden ikke i tvivl om, at den mand skal serbisk politi, mafia eller hooligans nok sørge for ikke når ret meget længere end her til byen Presevo.

Jeg spørger kioskmanden til forretningslivet, og bemærker flygtningene ser ud til og at være en god indtægtskilde. “De har masser af penge og alle sammen iphones som din, vidi” (se), siger kioskmanden. “De får penge sendt via Western Union, Jeg så selv, en af dem hævede 20.000 euro og delte 100-eurosedler ud til alle mændene. De er alle islamisk stat”.

Jeg forsøger at forklare, at der er meget at spare i gebyr, hvis en person hæver til dem alle, i stedet for at få overført enkeltvis. Jeg opgiver at forklare, at pengene sendt via Western Union ikke siger noget om afsenderen, men er en bydende nødvendighed. Flygtningene kan lige så lidt som os andre rejse rundt med hele formuen og er nødt til at få tanket op ind imellem undervejs.

Flygtningene er i konstant fare for at blive frarøvet deres værdier af småkriminelle, mafiaen og korrupte betjente.

Fortsættes mandag


Skriv et svar