“We found some illegals” (rejsedagbog 7)

  • 0

“We found some illegals” (rejsedagbog 7)

Category:legal-illegal Juli/2015: De legale og de illegale

Ved siden af det lille hotel holder store turistbusser. Når en bus er fyldt op kører den af sted nord på til Beograd, Serbiens hovedstad, syv timers buskørsel herfra campen.

Henad aften tager jeg med i en af busserne, stuvende fyldt med  mænd, kvinder og børn på flugt fra krig og mord og fra Islamisk Stat og Assads styre i Syrien og fra det Shia-muslimske styre i Irak. Nogle børn sidder på skødet af en forælder. Ikke alle har haft råd til at købe et selvstændigt sæde til barnet.

Selv sidder jeg ved siden af en mand fra Syrien, fortæller han mig. På sæderne over for sidder hans søster og hans lille søn på fire år. De tre håber at nå frem til Norge. ”Min kone og min datter er der allerede” fortæller han. “De har været der i to uger“. – Der er større chance for at nogen når frem og nogen i familiens overlevelse, hvis de splitter sig under flugten.

Et par få andre taler engelsk. Flere af dem fortæller om lande, de gerne vil til. Ingen af dem taler om Danmark. Grunden er næppe, at de har hørt om Støjbergs annoncekampagne eller for den sags skyld andre annoncer. Annoncer har ikke højest prioritet i deres tilværelse pt. Det handler om at overleve fra dag til dag, fra time til time oftest, undgå både mafiaen og småkriminelle og lige nu i bussen om at komme ud af Serbien inden visaet udløber om tre dage og ind i et EU-land.

Buschaufføren er venlig, faktisk er de tre. En serber og to albanere. Det er serberen, der kører. “Husk at sig i Danmark, vi er venlige mod flygtninge i Serbien” siger han, “og se vi er gode venner både serbere og albanere“.

De kikker alle tre på hinanden og nikker samtykkende. De tre chauffører i bussen her er i hvert fald gode venner og sørger for at alle komme trygt og sikkert frem.  De her tre er ihvertfald venlige over for flygtningene i bussen og over for mig. Jeg kommer i tanke om, at jeg  aldrig har kørt med en serbisk buschauffør, der opførte sig som et dumt svin. Heller ikke med en bosnisk for den sags skyld (Jeg har igennem årene rejst Serbien og Bosnien tyndt i langtursbusser). De har omsorg for deres passagerer. Det er den lille venlige bemærkning. Sædet oppe ved chaufføren til en utilpas mor og hendes barn eller en ældre. Her kunne Eurolines buschauffører lære en hel del, strejfer en tanke mig.

– Og at børnene i bussen klarer turen med mærkværdig stilhed. Et enkelt klynk tysses hurtigt ned. Børnene i bussen er hårdt prøvede små mennesker på flugt for livet. Og børnene ved det.

Vi ankommer til Beograd kl. 3 om natten.

fortsættes tirsdag

Rejsedagbogen “We found some illegals” forrige dage kan læses her https://www.mitasyl.dk/category/legal-illegal/


Skriv et svar