Mødet med de lukkede grænser
Børnene og de unge mennesker udvist til Kosovo i årene 2006 – 2008, havde som de børn, der kommer til og igennem Danmark i dag, oplevet i krigens og flugtens rædsler. Herunder grænsen, der blev lukket til Makedonien for 1 million mennesker på jernbaneskinnerne, mens kuglerne fløjtede om ørerne på dem bagfra. Mænd blev trukket ud af masserne og skudt. Mange kvinder blev trukket ud og voldtaget.
Europa-vejens mareridt
Da grænserne blev åbnet, sprængt, oplevede børnene den trælse vej op igennem Europa på landeveje og stuvet sammen i ladvogne i dage- og ugevis. Det skete, at små børn under flugten og i den kaotiske menneskemasse blev adskilt fra deres forældre og først genforenet måneder senere.
Livet med afslag og på stand-by
Børnene oplevede, deres forældre bryde sammen under dyngerne af afslag på asyl i Danmark. Da de kom til Danmark var stemningen ikke som i dag, hvor der trods alt er mange grupper og bevægelser, der hjælper flygtninge i Danmark. 2000 – 2004 var hadsk og kun få rejste sig for at give de børn og deres familier en hånd, selvom krigen rasede i Kosovo og etniske mindretal blev udsat for genocid. Afslagene på asyl fik familierne, selvom de ikke kunne vende tilbage eller sendes tilbage grundet faren for deres liv i Kosovo og Makedonien.
Indførelse af stress-fremkaldende foranstaltninger i dansk lovgivning
Børnene oplevede at bo i asylcentre i 6 – 7 år. Ikke i 1 center men i 10 – 20 centre. De oplevede at blive rykket fra den ene ende af landet til den anden konstant og med dags varsel og deres liv nogenlunde permanent pakket ned i sorte plastiksække. De oplevede ikke at måtte få undervisning som og med danske børn (apartheid), at skulle leve af underernærende madkasser fra den danske stat. I loven blev indbygget stressfremkaldende og nedbrydende foranstaltninger imod mennesker på flugt og helt bevidst af et politisk flertal i folketinget.
Politi og stats-terror mod børnefamilierne, der søgte til Danmark i deres nød
De udviste børn oplevede, at de selv eller deres kammerater blev tvangsudsendt med stort politiopbud, der kom ind om natten og gennede dem op og af sted. I Danmark. De oplevede at blive skilt fra de mennesker og kammerater, de havde knyttet sig til i Danmark. De oplevede at blive sendt ud til hjem i ruiner og til sult og til tørst. Men ikke til en fremtid.