En krig og fjenden er hjælpeløse mennesker

  • 0

En krig og fjenden er hjælpeløse mennesker

Category:seneste nyt

Fotograf:Dean Dean

Dirk Planert, tysk nødhjælpslæge har i et halvt år ydet frivillighjælp til flygtninge og migranter i Bosnien. De første 3 måneder  sammen med en kollega ved KZ-lejren Vucjak oppe i bjergene ved byen Bihac. Men en dag forbød de bosniske myndigeheder dem afgang til området.  Dirk forlod for en kort bemærkning Bosnien. For at opsøge EU-kommissærer og tyske medier og samle ind til et mobilt nødhjælpslager.  I dag er Dirk tilbage i Bosnien. Han og vennen, Dean, kører nu rundt med et tøj, sko, medicin-lager og hjælper nødlidende flygtninge og migranter på vejene og i skovene og i bjergene lige udenfor  EU. Nærmere bestemt, det nordvestlige Bosnien. 

nedenstående er dagbog skrevet af Dirk 13.12.2019 kl 2 nat

Det er en krig imod flygtninge. Våbnet er passivitet. 

I går indså jeg det: På en vej med syv små børn langt uden for byen (Bihac). De, var blevet smidt ud af EU med deres forældre og frarøvet alle deres ting. Før da var de flygtet fra Irak.

Jeg omgås ord som “krig” eller “helvede” med forsigtighed. Indtil nu har jeg har ikke brugt dem. 1000 mænd og teenagere på en losseplads er forfærdeligt. Børn i skoven, sultne, våde, frysende, nogle med feber, det kan jeg næsten ikke bære. Det var der, jeg indså, hvad det egentlig er: En krig, og fjenden er hjælpeløse mennesker.

En krig, og Fjenden er hjælpeløse mennesker.

I dag har jeg arbejdet her i området et halvt år. For et par timer siden fik jeg min løn, 15 kilometer dybt i skoven ved minus temperaturer. Jeg er tilfreds.

Omar gav mig lønnen. Omar er 1 1/2 år gammel. Han flygtede fra Syrien med sine forældre. – Nu er han dybere inde i skoven. Det er mørkt og det er sne. Jeg bad hans forældre om ikke at gå længere, fordi de kan dø. De kunne ikke stoppes. Mor ville give mig Omar. Jeg sagde, at jeg ikke kan gøre det. Jeg kan ikke få ham over (grænsen). Det er hvad forstanden har besluttet. Det må jeg leve med nu.

Jeg glemmer aldrig Omars kys igen. Aldrig

Kommentar af Mona Ljungberg:

Jeg forstår, hvad Dirk mener, han var tvunget til at forholde sig passiv og afslå at hjælpe Omar. Men for mig at se er “uforetagsomhed” ikke våbnet, men et resultat. Våbnene er tortur og mord på flygtninge, racisme og chikane og trusler og fængslinger af mennesker, der forsøger at redde flygtninges liv: I ørkenerne. På havene. På vejene. på grænserne og indenfor EU.

(Den originale tyske tekst)

Es ist ein Krieg gegen Flüchtlinge. Die Waffe ist Untätigkeit.

Gestern, mit sieben kleinen Kindern auf einer Straße weit außerhalb der Stadt, ist mir das klar geworden. Sie waren mit ihren Eltern aus der EU herausgeschmissen und all ihrer Dinge beraubt worden. Vorher waren sie aus dem Irak geflohen.
Mit Wörtern wie Krieg oder Hölle gehe ich sehr vorsichtig um. Bisher habe ich hier keines davon benutzt. 1000 Männer und Jugendliche auf einer Müllhalde ist fürchterlich. Kinder im Wald, hungrig, nass, frierend, manche mit Fieber, das kann ich kaum noch tragen. Da habe ich begriffen, was es wirklich ist. Ein Krieg. Die Feinde sind hilflose Menschen.

Heute: ein halbes Jahr arbeite ich nun hier. Vor ein paar Stunden habe ich, 15 Kilometer tief im Wald bei Minustemperaturen, meinen Lohn erhalten. Ich bin zufrieden.
Omar hat ihn mir gegeben. Omar ist 1 1/2 Jahre alt. Er ist mit seiner Eltern aus Syrien geflohen. Jetzt ist er tiefer im Wald. Es ist Dunkel und es liegt Schnee. Ich habe seine Eltern gebeten, nicht weiter zu gehen, weil sie sterben können. Sie waren nicht aufzuhalten. Die Mutter wollte mir Omar geben. Ich habe gesagt, das kann ich nicht tun. Ich kann ihn nicht rüber bringen. Das hat der Verstand entschieden. Damit muss ich jetzt leben.

Diesen Kuss werde ich nie wieder vergessen. Nie.
Danke Omar.

Anmerk.: Omar`s Mutter hat Dean aufgefordert zu fotografieren, als sie seine Camera gesehen hat.


YES

For at Denis kan få lov til at være lidt anonym på internettet, får I kun et barndomsbillede med. En sejrsstolt Denis. Det har Denis al mulig grund til at være igen i dag. Billedet er fra dengang vi tog de udviste kosovobørn på feriekoloni i Montenegro (naboland til Kosovo).

Bekvemmelighedsflygtning Tuzla, august 2020

Vi samarbejder fortsat med lokale frivillige og en tysk læge i Bosnien, der knokler for at hjælpe strandede flygtninge. Der er behov for penge til mad m.m.