EU-land bruger tortur til skræk og advarsel

  • 0

EU-land bruger tortur til skræk og advarsel

Category:Bosnien,kroatien,seneste nyt

En stemning mod flygtninge piskes op til det hysteriske

Der er en nærmest hysterisk stemning i Una-Sanskog-distriktet, det nordvestlige hjørne af Bosnien. – Hadsk? Racistisk! Som om de fremmede mennesker, der forsøger at komme igennem landet er spedalske.

I busserne, som alle er langtursbusser (byerne er små, men afstanden mellem dem lange og igennem bjerglandskab) får de mørke fremmede besked på at sætte sig bagest i bussen. Lokale, der stiger ind, sender dem ”pføj-blikke” og sætter sig op foran. Demonstrativt.

– Jeg kan ikke lade være med at undre mig: jer der for ikke så mange år siden selv var masserne på flugt fra krig og ved hvordan det er, at man sgu ikke kan gøre for det, hvad bilder I jer ind. Hvem tror I, at I er?

– Og selvfølgelig er det heller ikke alle i Una-Sanskog, der tér sig, billedet er altid mere nuanceret end kan beskrives med få ord, men det er frygteligt mange.

Måske er det også forkert kun at fremhæve Una-sanskog-kanton som den store stygge ulv. Det vil  faktisk være korrekt at sige,  EU og Kroatien fører an i oppiskning af had og racisme langt ind over den bosniske grænse.

EU-land bruger tortur til skræk og advarsel

Flygtninge og migranter, der forsøger at komme over grænsen til Kroatien bliver gennemtævet med stave og får frataget deres tøj og sko og bliver sendt nøgne og barfodede tilbage igennem skoven. En tur på tre døgn igennem skov og krat og i al slags vejr. I vinters blev en mand sendt således tilbage igennem frost og sne og fik koldbrand i sine tæer. Han kom sig aldrig og døde efter et halvt års lidelser af sine kvæstelser denne sommer. Andre fortæller, de blev smidt i floden. Ikke usandsynligt og at alle ikke overlever flodturen. Af og til kommer et udenlandsk lig flydende med strømmen i Una-floden.

Flere har store sår på benene efter at være blevet brændt med glødelampe. En fik slebet huden af sit ben. Dette er ikke forebyggelse, men folk med magt, der nyder at begå grusomheder. Kroatisk politi tager alt, hvad flygtningene har på sig. Tøj, sko og mobilen bliver kastet på bål. Pengene stukket i betjentenes lommer. Velkommen til EU.

Det sagde vi også for nogle år siden til Kroatien.

Hvor er EU’s retsstater? Hvor er FN? Hvor er de universelle menneskerettigheder?

Det er mig ufatteligt at et land som Kroatien kan være medlem af EU. Et EU-land, der udøver tortur.

Hvor længe vil I finde jer i det? I store magtfulde organisationer?

Hvor længe vil vi europæere finde os i det? Du og jeg?


Flygtninge tortureres i Kroatien

Over 20.000 druknede


Over 20.000 er druknet i Middelhavet siden 2014 oplyser IOM (International Migration Office)

Tyske Die Zeit – artikel: 6. marts 2020

På flugt fra tortur og ydmyget af græsk politi


En gruppe flygtninge beordret til at afklæde sig på den græsk/tyrkiske grænse. Fotograf ukendt. Manden på billedet har helede ar, som derfor må være fra tidligere tortur.

Kynisme uden grænser


Klædt af til skindet og frarøvet alt af grænsepolitiet og efterladt i et ingenmandsland af grænseløs kynisme

Der hvor børnene sover


Fotograf Magnus Wennman har i samarbejde med Aftonbladet udgivet en foto- og artikelserie: “Der hvor børnene sover” – for at skabe oplysning om de udsatte børn og til fordel for UNHCRS arbejde for flygtningebørn. Link til artiklen her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev