Livet på flugt efter Corona

  • 0

Livet på flugt efter Corona

Category:seneste nyt
  • De sidder på havet i en båd og kan ikke komme i land. De er i havsnød. Græske kystvagter fyrer varselsskud og forsøger at punktere bådene.  Menneskene i båden er ikke af samme slags som på de store krydstogtskibe. De har ikke en stat, der protesterer imod den umenneskelige behandling og forsøger at hente dem hjem. Mange drukner. Intet er forandret.

Sådan var det også før Corona

  • EUs kystvagter driver andre ind til Libyen. Mænd, kvinder og børn på flugt fra krig og fattigdom. De fængsles og slavegøres og tortureres i Libyens fængsler. De har ikke en stat, der protesterer imod den umenneskelige behandling og forsøger at hente dem hjem.

Sådan var det også før Corona

  • I Grækenland og Italien er flygtninge stuvet sammen i lejre, med kz-lignende forhold. De sanitære forhold og for lidt mad fremkalder sygdomme og epidemier og nødlidende. Menneskene i lejrene har ikke en stat, der protesterer imod den umenneskelige behandling eller forsøger at hente dem hjem.

Sådan var det også før Corona

  • På Facebook skriver et eller andet antal danskere, nationens redning, så er jeg ligeglad med de fremmede.

Det var de også før Corona

  • I en flygtningelejr i Syrien sidder 11 danske børn fast under grusomme forhold. Den danske stat vil ikke hente børnene hjem, fordi man mener, børnenes mødre har begået landsforræderi.

Arvesynden er genindført i Danmark. Det blev den allerede før Corona

En underskrift her kan måske hjælpes børnene, det er forsøget værd

https://amnesty.dk/skriv-under/lifeline-sager-2020/danmark-hent-boernene-hjem-fra-syrien?fbclid=IwAR3ZASM5mMrJFeMA94mY4TWHJBmztVWw_oJbBkq-vIxxQYz6mPCXDFA5b3Q

  • I Kroatien jager politiet migranter og flygtninge på grænserne eller på vej igennem landet. De der fanges frarøves deres tøj og værdier, tortureres, og afsættes nøgne og hjælpeløse dybt inde i Bosniens skove. Nogle når efter dage frem til en by, en lejr. Andre drukner i floder undervejs. Andre dør af udmattelse og den tortur, de har været udsat for fra kroatisk politi. De kalder det at beskytte Europas grænser.

Sådan var det også før Corona

  • I Bosnien opholder titusindvis af flygtninge og migranter sig på marker og veje og i gamle fabrikshaller. Både nødhjælpsorganisationer og frivillige hjælper med mad og nogle frivillige endda med logi. Hverdagens helte, der udsætter sig selv for smitterisiko af alverdens sygdomme for at hjælpe mennesker på flugt fra krig og fattigdom.

Det gjorde de også før Corona

  • Og dog har noget ændret sig I Bosnien. Frivillige giver ikke længere hånd til migranter og flygtninge, når de hilser.

Det gjorde de og vi før Corona.

  • I Danmark er et antal udenlandske borgere, i praksis danskere, hindret i at opnå dansk statsborgerskab pga en idiotisk regel om at Dansk Statsborgerskab kun kan opnås efter at have givet en borgmester hånd. Migranterne i Bosnien vil med glæde give op til flere håndtryk og udsætte sig selv for denne smitterisiko fra en dansk borgmester for at opnå et Dansk Statsborgerskab.

Det ville de også før Corona.


YES

For at Denis kan få lov til at være lidt anonym på internettet, får I kun et barndomsbillede med. En sejrsstolt Denis. Det har Denis al mulig grund til at være igen i dag. Billedet er fra dengang vi tog de udviste kosovobørn på feriekoloni i Montenegro (naboland til Kosovo).

Bekvemmelighedsflygtning Tuzla, august 2020

Vi samarbejder fortsat med lokale frivillige og en tysk læge i Bosnien, der knokler for at hjælpe strandede flygtninge. Der er behov for penge til mad m.m.