Støjbergs gigantiske historieforfalskning

  • 0

Støjbergs gigantiske historieforfalskning

Category:seneste nyt

Det startede nu ellers så positivt med et indslag til TV-avisen fra Billund kommune (8.5.2019 kl. 21.30), hvor flygtninge, virksomheder og kommune oplyste at have stor glæde af hinanden og alle har et gensidigt ønske om, at de bliver.

Det startede jo så positivt. Men så var det Inger Støjberg kom på banen, og den positive stemning skulle hun nok få ødelagt med sin sædvanlige smøre og med sukkersød stemme om de skal hjem igen, og man tænkte intet  nyt fra den kant. 

 

 

Men så var det alligevel, at mine ører pludselig faldt af

– og jeg måtte knibe mig selv i armen og spole tilbage og høre indslaget om igen og om igen, for det her sagde Støjberg da vel virkelig ikke. Men jo. 

citat: 
…, “og så skal man genopbygge sit land nøjagtig ligesom tidligere folkeslag har gjort, her i blandt jo f.eks danske jøder, der i sin tid rejste til sverige”….
citat slut

– jamen, jamen, ja meeeen

Danmark deltog jo ikke i 2. verdenskrig og der var ikke noget at genopbygge. Danmark var besat af Tyskland under krigen  og samarbejdede med Tyskland for at undgå krig! Ok, der var nogle modstandsfolk og nogle sprængte togskinner hist og pist. Men det var småtteri og danske jøder kom næppe tilbage for samle skinnerne. 

Danske jøder kom ikke tilbage til et land med sønderbombede boligejendomme og sønderbombede hospitaler oog granathullede og minerede veje, som var farlige at færdes på,  og sønderbombede el- og vand- og gasværker og fabrikker og butikker. Da 2. verdenskrig sluttede, var der stort set intet ødelagt af Danmark og dermed intet  at genopbygge. 

En Støjbergsk sammenligning uden proportioner

Dertil man kan slet ikke sammenligne danske jøders daværende situation, med tidens flygtninge, der kommer til Danmark. For det første, var det under verdenskrigen meget få lande som danske jøder og for den sags skyld andre landes jøder kunne flygte til.

Næsten alle verdens lande var i krig og jødeforfølgelser var et led i krigsførelsen. I hele verden var der kun få lande, som danske og ikke danske jøder kunne flygte til. Et af de få lande i hele verden var Sverige. 

I dag er det heldigvis sådan, at få lande er i krig. Men voldsomt, der hvor krigene er. Krig er voldsom og grum. I modsætning til tiden under 2. verdenskrig, er der i dag mange lande, der kunne tage imod flygtninge og hjælpe dem igang med at genopstarte en tilværelse. Men de mange “fredsommelige” lande slås så at sige om ikke at tage imod, og køre mennesker, der har brug for en hånd, af på hinanden. 

Selvom mange danske jøder havde mistet alt ved flugten, og de første år næppe har været et paradis at komme tilbage til for danske jøder, fik danske jøder senere Iflg. websiden folkedrab.dk , i stort omfang tilkendt erstatninger for deres tab under krigen (tab af smykker, solgt for at skaffe penge til flugten, tab af lejligheder og møbler, tøj, og erstatninger for tort grundet fængslinger og for nogle ophold i kz-lejre. )

Hvor mange kurdere mon får erstatning af Syriens præsident Assad for deres tab af hjem og værdier for at skaffe penge til flugten? Hvor mange syriske ikke kurdere får mon?  Og hvordan skal små børn fjerne miner og få mad og vand og  bygge Syrien op? 

Hvor mange afghanske kvinder, tror Støjberg mon får erstatning af det afghanske regime? For tort og forfølgelse i Afghanistan efter at være blevet voldtaget og brugt som husslaver. Eller nigerianske kvinder handlet til sex-slaveri udenfor Nigeria. Eller homosexuelle flygtet fra Uganda? 

Inger Støjberg er i gang med en gigantisk historieforfalskning. Og den eneste grund jeg kan få øje på, er et forsøg på at retfærdiggøre sine egne ministerhandlinger mod nutidens mennesker på flugt. Men det er en retfærdiggørelse Inger Støjberg foretager af sig selv ved at udøve historieforfalskning om forfølgelser og konsekvenserne for de mennesker, som bliver forfulgt. . 

Mona Ljungberg
Mit Asyl
Støttekreds til flygtninge i fare. 


Killing fields: Ørkenvejen

5-årig pige givet i erstatning for sin fars voldtægt. (Afghanistan 2005)

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Dit navn*

Din e-mail*

Gentag e-mail*

[recaptcha]

Foreningsbladet